Ny tvivl om Scandinavian Star
Foto: TV2/NORD (Arkiv)
Offentliggørelse af ny rapport skal bevise danskers uskyld
En række svenske eksperter sår nu tvivl om, hvorvidt det var den danske lastbilchauffør, der for 23 år siden fik skylden, som egentlig var ansvarlig for branden, der kostede 159 mennesker livet.
Den danske chauffør omkom selv under branden, men en norsk arbejdsgruppe vil lørdag holde et pressemøde, der angiveligt kommer med et nyt bud på, hvem der startede branden.
Den første brandmand på skibet Ingvar Brynfors mener blandt andet, at det umuligt kan være danskeren, der har startet i alt seks brande på skibet. Ifølge brandmanden Ingvar Brynfors konstaterede han hurtigt, at den danske chauffør var omkommet i en af de første brande, hvorfor han retter skarp kritik mod norsk politis efterforskning, som han ifølge svenske SVT kalder "tynd og ufuldstændig."