Øget fokus på patienters følsomme data - men det er stadig forsikringsselskaberne, der ansætter og aflønner de læger, som laver lægeerklæringer i erstatningssager.
Inge og Thorkil Jensen har taget kampen op imod forsikringsselskaberne og de læger som de ansætter til at lave lægeerklæringer.
Efter en voldsom trafikulykke i 2018 skulle Inge Jensen have undersøgt sine skader af en læge. Selv om lægen skulle lave sin lægeerklæring i sin fritid for et forsikringsselskab foregik undersøgelsen på hans kontor på Aalborg Sygehus, hvor han havde adgang til Inge Jensens journal. Den adgang misbrugte han til at finde 10 år gamle røntgenbilleder, der intet havde med trafikulykken at gøre.
Lægens uberettigede opslag i Inge Jensens journal fik Inge og Thorkil Jensen til at klage til Region Nordjylland som sendte sagen videre til Datatilsynet som derefter valgte at politianmelde lægen.
- Det kan ikke være rigtigt
Ifølge Region Nordjylland er det yderst sjældent, der bliver klaget over læger, der laver lægeerklæringer i deres fritid, men Thorkil Jensen tror ikke, det er fordi familiens sag er en sjældenhed:
- Jeg tror, der er sket et omfattende misbrug sted, og at det stadig foregår hver dag. Jeg tror ikke, det specifikt er et nordjysk fænomen – jeg tror, det er landsdækkende, siger Thorkil Jensen, der er forarget over hvor let det var for lægen at finde og bruge de meget personlige oplysninger i en sag, hvor de ingen relevans har.
- Det kan ikke være rigtigt, at dine mest personfølsomme data skal sælges om en vare præcis ligesom et rugbrød nede i Rema. Jeg synes, at vores sag dokumenterer, at lægen fuldstændig var købt og betalt af det forsikringsselskab, og derfor gør alt hvad han kunne for at tjene deres interesser, siger Thorkil Jensen.
Region laver stikprøvekontrol
Fra Region Nordjylland som altså har sendt Inge og Thorkil Jensens sag videre til Datatilsynet som efterfølgende har politianmeldt lægen, er man helt på linje med ægteparret: Misbrug af privilegeret adgang til sundhedsdata må ikke ske!
- Jeg er fuldstændig enig med ægteparret, som nu har rejst den her sag. Når man kommer til en undersøgelse på et offentligt sygehus i privat regi, så må lægen ikke søge oplysninger i regionens IT-system, siger Anne Bukh, der er koncerndirektør i Region Nordjylland. Hun forklarer videre at det sagtens kan kontrolleres, hvilke opslag, der bliver gjort i patienternes journaler, men at ikke alt bliver tjekket:
- Vi laver hver måned stikprøvekontroller for alle vores ansatte via en logfil, hvor vi kan følge med i, hvem der har været inde og kigge i den elektroniske patientjournal, siger Anne Bukh, koncerndirektør, Region Nordjylland.
Samtidig er det blevet indskærpet over for lægerne der laver lægeerklæringer i deres civile liv, at de kun må bruge det journalmateriale, de har fået tilsendt fra forsikringsselskabet og/eller kommunen.
Borgeren skal selv kunne kontrollere
Ifølge Anne Bukh er en ny beskyttelse af patienternes personfølsomme data på trapperne. Fremover kan enhver borger selv kontrollere, hvem der har søgt oplysninger i deres journal. Dermed bliver det lettere afsløret, hvis en læge i privat regi uberettiget har fået adgang til oplysninger i forbindelse med en lægeerklæring.
Samtidig har erhvervsminister Simon Kollerup med virkning fra 1. januar nedsat ”Nævnet for Speciallægevalg” i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk og Forsikring Og Pension, der i fremtiden skal sikre objektive lægeerklæringer i forsikringssager.
Det er dog stadig forsikringsselskaberne, der ansætter og aflønner lægerne.
Se TV2 Nords spørgsmål - og erhvervsministerens svar:
TV2 Nords skriftlige spørgsmål:
- Der er tilsyneladende stadig tvivl om lægers uvildighed, når de bijobber i deres fritid. Hvad synes du sagen her viser?
- Hvorfor er det stadig f.eks. forsikringsselskaberne, der udpeger de speciallæger, som de bestiller lægeerklæringer fra?
- Det nye ”Nævnet for Speciallægevalg” giver patienter bedre mulighed for at klage over en speciallægeerklæring – men det er stadig lægens private arbejdsgiver der vælger lægen. Hvorfor har du tillid til det system?
- Der er tidligere stillet forslag om en ”syn og Skøn”-model – altså hvor der er vandtætte skotter mellem den der betaler for en opgave - og den der udfører. Hvorfor ikke fjerne al mistænkeliggørelse af lægerne og indføre den model?
Her er erhvervsminister Simon Kollerups skriftlige svar på ovenstående fire spørgsmål:
”Danskerne skal føle sig trygge og have tillid til det system, der omgiver os. Det gælder ikke mindst de borgere, som står i en sårbar situation og som eksempelvis har anmeldt en skade til forsikringen, der kræver en speciallægeerklæring. Derfor har vi for nylig besluttet, at forsikringsselskaberne skal lægge en liste på bordet over relevante speciallæger, hvorefter man i dialog vælger en speciallæge. Derudover skal forsikringsselskabet gøre opmærksom på, at der er mulighed for at indhente en speciallæge gennem et uvildigt organ, hvis man har svært ved at nå til enighed. Dette har vi netop gjort for at sikre mere gennemsigtighed, så man som forbruger ikke føler sig dårligt behandlet. Jeg mener, at de nye regler er med til at sikre effektiv, objektiv og fair behandling, men jeg holder selvfølgelig øje med området, ligesom vi har aftalt, at de nuværende regler skal evalueres allerede til sommer.”