58-årige Bent E. Jensen fra Vester Hassing kigger sig over skulderen hver gang, han er ude for at handle i et supermarked. Han kan ikke bevise det, men han er overbevist om, at hans forsikringsselskab overvåger ham.

- Det er da mærkeligt, at jeg ser de samme mennesker følge efter mig igen og igen. Jeg er helt sikker på, at de overvåger mig, siger Bent E. Jensen.

Drone filmer i haven

I 2016 var Bent E. Jensen udsat for en arbejdsulykke på det lager hvor han dengang arbejdede. Han blev ramt oven i hovedet af en 100 kilo tung robotarm, der slog ham i gulvet. 

Han fik skader på blandt andet ryggen og nakken og han har konstant hovedpine. Efter ulykken har Bent E. Jensen fået udbetalt penge fra sin egen ulykkesforsikring. Han har også fået det meste udbetalt af en stor forsikringssum fra arbejdsgiverens forsikringsselskab, men mangler den sidste rate.

Over de sidste 29 måneder har Bent Jensen registreret 18 episoder, hvor han mener, at han er blevet overvåget af arbejdsgiverens forsikringsselskab. Det er angiveligt foregået i supermarkeder, til koncerter og sågar med en drone, der filmede ned i hans have.

- Der er mange, der ikke tror på mig, men det jeg oplever, det oplever jeg, siger Bent E. Jensen

Overvågning giver psykisk pres

I Aalborg er Søren Simoni også helt sikker på, at han er blevet overvåget af sit forsikringsselskab. 

Han har beviserne – forsikringsselskabet har selv præsenteret ham for de billeder, det har taget af ham på indkøbsture og på Aalborg Stadion. 

Også han har været ude for en arbejdsulykke, men forsikringen mistænker, at han ikke er så syg, som lægerne har skrevet i lægeerklæringerne. Hans forsikringssag efter ulykken er ikke afgjort endnu.

- Jeg har sat film i mine vinduer i køkkenet, så man ikke kan kigge ind udefra. Før jeg satte det på, har de kigget ind, hvor de (forsikringsselskabets privatdetektiv, red.) har kunnet se hvad for noget tø,j jeg havde på.

- Det er virkelig ubehagligt. Det påvirker mig meget. Man går og kigger sig over skulderen hver gang, man går ud eller bussen, hvor jeg også ved, de har overvåget mig, siger Søren Simoni.

3F i Aalborg har kendskab til flere tilfælde, hvor forsikringsselskaberne har overvåget deres kunder. Her oplever man, at overvågningen har store psykiske konsekvenser.

- Det hører ingen steder hjemme det her. Jeg tager dybt afstand fra det. Jeg får helt gåsehud, når vi taler om, fordi jeg ved, hvad det gør ved de her mennesker.

- Der må jo laves en lovgivning, der forbyder at forsikringsselskaber gør deres kunder mere syge, end de allerede er, for det er jo det, de gør, siger formand for 3F Aalborg, Allan Busk.

Detektiver finder snyd for millioner

Brancheforeningen Forsikring og Pension vurderer, at overvågning med detektiver og på nettet førte til, at de afslørede snyd for 516 millioner kroner i 2019. 

Ifølge brancheforeningen havde seks selskaber det år overvåget 58 kunder med privatdetektiver i sager om livsforsikringer og tabt erhvervsevne. Sagerne om overvågning kan dreje sig om flere hundrede-tusind kroner, som folk får udbetalt i flere år, fordi de ikke kan arbejde.

- I nogen tilfælde er der forsikringssvindel, der alene kan afsløres ved at man laver observationer. Det sker ikke ret ofte, men der er bestemte former for kriminalitet, der ikke kan kommes til livs, hvis man ikke har adgang til at lave observationer, siger vicedirektør i Forsikring & Pension, Thomas Brenøe.

Indtil nu har forsikrings- og pensionsselskaberne handlet efter deres egne interne regler, når de har overvåget deres kunder. Men nu vil erhvervsministeren have strammet op, og nu kommer der en bekendtgørelse på området. 

- På baggrund af de sager, der var fremme sidste år, så må vi nok ligesom erkende, at der måske er sat observationer i gang i nogle tilfælde, hvor mistankegrundlaget ikke var tilstrækkeligt stort, siger Thomas Brenøe.

Tilsyn og bøder

Fremover kun må der kun bruges overvågning, når andre metoder er udtømte. Der skal være en dokumenteret mistanke om svindel. Beslutning om overvågning skal tages på direktionsniveau hos forsikringsselskaberne. Der bliver altså ret få medarbejdere, der må iværksætter efterforskning. Finanstilsynet skal føre tilsyn og ved overtrædelse af reglerne kan selskaberne straffes med bøde. Bødeniveauet står der ikke noget om i bekendtgørelsen.

- Jeg tror, at vi kommer til at overvåge mindre, siger vicedirektør i Forsikring & Pension, Thomas Brenøe.

Bent E. Jensen kan altså ikke dokumentere, at han bliver overvåget. Hans forsikringsselskab benægter det, men som forsikringsbranchens egne regler er i dag, må de gerne lyve om det, når de bliver spurgt. De skal først orientere kunden, når overvågningen er afsluttet. Samtidig er der ingen tidsgrænse for, hvor længe man må overvåge en kunde. 

Derfor kan Bent E. Jensen godt være under overvågning, uden at han er blevet orienteret endnu. Bent E. Jensen er principielt imod overvågning, men han forstår også godt, at selskaberne er nødt til at skride ind over for svindel. Han ville acceptere hemmelig overvågning, hvis det var i en kort periode.

- Det påvirker mig så meget, at jeg nu går til psykolog en gang om ugen. Jeg vil da håbe, at det snart stopper. 29 måneder er virkeligt lang tid. De kan da ikke blive ved i det uendelige, siger Bent E. Jensen.

Ingen tidsgrænse

Til trods for at reglerne nu bliver strammet, så er der fortsat ikke nogen tidsgrænse for hvor længe selskaberne overvåge en svindelmistænkt kunde. 

Bent Jensen mistænker, at han er blevet overvåget i 29 måneder, men Thomas Brenøe er skeptisk overfor det, for han har aldrig hørt om overvågninger, der har taget så lang tid. Han har heller aldrig hørt, at nogen bruger droner.

- Jeg kan ikke se, at der er grund til at sætte en tidsgrænse, men hvis man satte en grænse, så tror jeg ikke, der ville være nogen større problemer med det, siger Thomas Brenøe.