Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Jens Peter arbejdede i giftigt støv som ung: Nu er han uhelbredeligt syg

Mere end fire gange så mange danskere dør årligt på grund af asbest end hidtil regnet. Jens Peter Jensen fra Aalborg er en af dem, som har fået sin kræftsygdom grundet asbest.

Det er lidt over et år siden, Jens Peter Jensen fra Aalborg fik åndenød. Kort tid efter fik han diagnosen: lungehindekræft. En sygdom der skyldes de farlige fibre fra asbeststøv.

- Jeg tænkte, åh for pokker. Hvorfor kunne vi ikke få at vide, det var giftigt?

Jens Peter Jensen arbejdede som helt ung håndværkerlærling med tagplader af eternit.

- Det støvede jo en hel del. Vi fik ikke at vide, det var farligt dengang. Vi børstede bare støvet af tøjet og gik videre til den næste. Det var sådan noget fin hvidt støv, husker han. 

Når støv dræber

TV2 Nord sætter i samarbejde med en international gruppe af graverjournalister fokus på asbest. Der er nu international anerkendelse af, at asbest er mange gange mere dødelig end hidtil antaget. I Danmark betyder det, at det årlige dødstal på 300 forventes at være så højt som 1.300.

Men selv om asbest altså er meget mere dødeligt end hidtil antaget, så er der intet overblik over hvor og hvor meget af det farlige mineral, der findes i bygninger. Og ingen national handlingsplan for, hvordan vi slipper af med asbesten på en forsvarlig måde.

Firedobling af dødstilfælde

Et nyt internationalt samarbejde mellem en række journalister, hvor TV2 Nord har deltaget, estimerer nu, at 1300 danskere dør på grund af asbest hvert år. Hidtil har man regnet med, at det tal lå på 300.

Det er blandt andet en ny udregningsmetode, der gør, at tallet er steget til 1300. Indtil nu har man ikke medregnet øvrige sygdomme, hvor asbest forventes at have været medvirkende årsag til dødsfaldet.

Bønløkke er usikker på det præcise mørketal, men medgiver, at Danmark mangler at opdage og registrere mange dødsfald, der er udløst af asbest.

- Det giver os et skævt billede af problemets omfang. Vi ved godt, at problemet er stort, men måske er det større end vi ser. Det er et problem i forhold til statistikken.

Den store stigning i tallene skyldes blandt andet nye regnemetoder, hvor andre sygdomme udover lungehindekræft er talt med. Især lungekræft står for mange dødsfald - en sygdom hvor rygning ofte bliver regnet som årsag.

- Det er enormt svært at opdage, hvis lungekræft er forårsaget af asbest, fordi langt de fleste med lungekræft har røget på et tidspunkt. Så bliver det tilskrevet rygning alene, og man får måske ikke mistanken om, at der har været asbest inde over, siger Jakob Hjort Bønløkke.

Rygning og asbest

Netop rygning er en vigtig årsag til den store ændring i antallet af asbestdødsfald, fordi der er tale om såkaldt "multifaktoriel effekt".

Det betyder, at ryger man, er risikoen for lungekræft 10 gange højere sammenlignet med ikke-rygere.

Udsættes man for asbest, er risikoen 3-5 gange højere.

Hvis du både ryger og udsættes for asbest er risikoen 30-50 gange højere.

Kilde: Investigative Reporting Denmark

- Det er meget svært at sige, om det er asbest, rygning, eller røgen på autoværkstedet, hvor en person har arbejdet, der er årsagen. Hvis folk har været udsat for alle tre ting, så er det svært at sige, og så bliver det den faktor, der har fyldt mest, og det er typisk rygningen. Så bliver det andet overset, siger Jakob Hjort Bønløkke, der er ledende overlæge på arbejds- og miljømedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital.

De nye udregningsmetoder peger også på, at asbest kan forårsage andre former for kræft - heriblandt i underlivet og i tarmsystemet.

- Jeg synes, det ville være en god idé at få nogle mere retvisende tal. De 300 baserer sig jo på, hvad forekomsten af lungehindekræft var for nogle år siden, og alene det berettiger jo til at gøre tallet højere. 

Nye tal

I alt er der beregnet 1.316 dødsfald som følge af asbest, der fordeler sig således:

Luftvejssygdomme fx KOL: 12

Lungehindekræft: 128

Strubekræft: 14

Luftrør-, bronkie- og lungekræft: 1.128

Æggestokkræft: 34

Kilde: Investigative Reporting Denmark

"Skræmmende"

Asbest har en lang latenstid, som betyder, at sygdommen først kommer til live mange år efter, at man er blevet udsat for asbesten.

- Jeg har jo haft det godt i mange år, uden jeg har kunne mærke noget til det. At det så kommer snigende efter 40 år, det er jo skræmmende at tænke over, siger Jens Peter Jensen.

Han håber, at et fornyet fokus på faren ved asbest kan føre til, at færre bliver syge.

Ifølge ledende overlæge Jakob Hjort Bønløkke kan det gøre en forskel.

- Der vigtigt med den her opmærksomhed, for at minde alle dem, der stadig laver renoveringer og saneringer derude, om, at de skal tage det her alvorligt og være sikre på, at både arbejdsgiver og de unge håndværkere er ordentligt informeret om, hvordan de skal arbejde med asbest.

Jakob Hjort Bønløkke har brugt meget af sit arbejdsliv på at forske i asbest. Aalborg er særligt hårdt ramt på grund af Eternitfabrikken, der lukkede produktionen i 2004.

- Der er ved at være gået så mange år, at mange nok har glemt det lidt. Tilbage i 80’erne, da det blev forbudt, vidste alle håndværkere, at de skulle passe på, men det er der nok mange, det har glemt lidt i dag. Så jeg synes, det er vigtigt med den her opmærksomhed, for at forhindre at flere bliver syge fremover.

Om asbest

  • Asbest er et naturligt forekommende mineral, som har været anvendt i mere end 100 år i alt fra madrasser, fliseklæb og rørisolering til gulv- og loftsplader, ventilationskanaler, vandrør, tagplader og meget mere. I 1950´erne var der sågar en amerikansk cigaretproducent, der brugte det i cigaretfiltre.

  • I Danmark var asbestfibre i flere årtier et meget populært byggemateriale på grund af dets isolerende og brandhæmmende egenskaber.

  • I 1972 blev det forbudt at bruge asbest eller asbestholdige produkter til termisk-, støj- og fugtisolering.

  • I 1980 blev det forbudt at bruge asbest bortset fra i asbestcementprodukter, bremsebelægninger, pakningsmaterialer, lejeforinger og elektromotorer.

  • I 1986 blev det forbudt at bruge asbest i alle andre cementprodukter end asbestcementbølgeplader “B5” og “B9”. Man måtte desuden stadig bruge det til bundne pakningsmaterialer, bremsebelægninger, lejeforinger og elektromotorer.

  • Fra 1993 og frem til 2005 har kun ganske få typer produkter som bundne pakningsmaterialer, lejeforinger og enkelte friktionsbelægninger været undtaget fra forbuddet.

Kilde: Arbejdstilsynet m.fl.


Nyt tilbud for børn og unge: - De må komme og gå, som det passer dem

Foto: Simon Hougaard

Der sker ikke altid så meget i de små nordjyske byer. Men nu har man startet et nyt tilbud for de lokale børn og unge, og det har indtil videre været en succes.

Selvom det er en meget lille nordjysk by, så skal der være noget at lave for børn og unge.

I hvert fald så længe den frivillige ildsjæl Mette Nødskov har noget at sige.

- De kan spille, de kan lege med perler, de kan sidde med deres telefoner, de kan male, de kan sidde og grine af mig. De bestemmer selv.

Ved den lille by Ellidshøj mellem Svenstrup og Støvring har Mette Nødskov nemlig været med til at starte et nyt projekt - et nyt aktivt værested i stil med en ungdomsklub for de lokale børn fra 4. til 9. klasse hver tirsdag.

Det nye tilbud, som åbnede sidste uge, har ikke faste skemaer for, hvad der skal foregå, men lader det være et fristed, hvor det i høj grad er op til børnene at beslutte, hvad de vil bruge de tre ugentlige timer på.

- De må komme og gå, som det passer dem. Der er ingen registreringspligt, lyder det fra Mette Nødskov.

Mette Nødskov mener, at det aktive værested kan være med til, at børn og unge får et tilhørsforhold til Ellidshøj. Foto: Simon Hougaard Foto: Simon Hougaard

Den lokale skole i Ellidshøj strækker sig kun til 6. klasse. Det betyder, at de ældre elever tilbringer meget af deres dag udenbys og måske væk fra de tidligere klassekammerater og lokale venner.

Mette Nødskov håber, at det aktive værested kan være med til, at de lokale børn og unge udvikler et tilhørsforhold til det lokale område.

- Vi har nogle skoler, der ligger omkring vores by, og vores skole har ikke så mange klassetrin, så de er ude af byen alle børnene, så når de kommer herhjem, skal de have noget at samles om og være sammen med dem, de bor med. Og det kan de her, fortæller Mette Nødskov.

Fællesskaber, hvor der ikke sker så meget

Aalborg Kommune har over de sidste cirka tre et halvt år lavet nogle pilotprojekter under navnet "Aktive hverdagssteder". Projekterne havde fokus bevægelse blandt børn og unge i landdistrikterne.

Projektet, der var støttet af Novo Nordisk Fonden, har givet god læring, men kommunen er altså ikke færdig i landdistrikterne. Tilbuddet i Ellidshøj er en del af et nyt toårigt kommunalt landdistriktsprojekt med fokus på børn og unge.

- Det er i bund og grund at skabe nogle gode fællesskaber i de områder, hvor der ikke sker så meget for de unge.

Sådan lyder det fra Mark Kirk Dahl, som er projektleder hos Aalborg kommune. Han fortsætter.

- Vi kan ikke bare starte et nyt fodboldhold eller håndboldhold, men så kan vi prøve noget andet, hvor vi kan inddrage de lokale.

På det aktive værested kan man lave alt fra speed stacking med plastikkopper til hygge med perleplader. Foto: Simon Hougaard. Foto: Simon Hougaard

Frivillig fremtid: - Der er altid hjælp at hente.

Det aktive værested i Ellidshøj får over de næste to år finansieret, at en kommunalt ansat møder op og hygger med hver uge.

Mod slutningen af den toårige periode vil projektet blive evalueret, og de lokale frivillige skal gerne alene stå for driften.

- Vi vil gerne have, at de er så selvkørende som muligt. Så nu har de en prøveperiode på to år, hvor vi giver den gas sammen, fortæller projektleder Mark Kirk Dahl.

Ifølge Mette Nødskov bliver det dog ikke et problem at køre videre alene, for i den lille by er folk vant til at hjælpe hinanden.

- Jeg har en fuld forventning om, at det aktive værested også er der om to år. Der er altid hjælp at hente.


Lørdag kan blive efterårets hidtil koldeste dag

Foto: Alis Østergaard Larsen / Privatfoto

Langs Vestkysten kan vindstødene nå stormende kuling.

Lørdag kan meget vel blive efterårets hidtil koldeste dag. Det sker, hvis temperaturen holder sig under 13,6 grader dagen igennem.

Udover det kølige efterårsvejr bliver lørdagen domineret af en del skyer på himlen, der stedvis kan give en lokal regnbyge. Og så bliver det en overgang en smule blæsende.

Her får du et overblik over dagens vejr — og til sidst dagens detalje.

Formiddag: Her falder regnbygerne

Dagens regnbyger vil primært ramme den nordlige del af Jylland i morgen- og formiddagstimerne.

I resten af landet forventes der tørvejr med lidt eller nogen sol. Dog vil solen fremstå sløret, når den er fremme.

Prognose lørdag formiddag. Enkelte regnbyger i Nordjylland. I resten af landet er det med tørvejr. Foto: TV 2 Vejret

Eftermiddag: Blæsende

Regnbygerne forventes at være drevet over i eftermiddag. Dermed er der udsigt til tørvejr i hele landet.

Solen får imidlertid mindre plads på himlen, da det efterhånden bliver mere overskyet.

Vinden er gennem hele dagen tiltagende. Ud på eftermiddagen vil det blæse med en frisk til hård vind fra sydlig retning.

Mest blæsende bliver det langs Vestkysten, hvor vindstødene kan nå stormende kuling.

Da temperaturen topper med 10 til 12 grader, er der tale om en noget kølig lørdag til at begynde efterårsferien med.

Prognose lørdag eftermiddag. Blæsende med en del skyer. Foto: TV 2 Vejret

Lørdag slutter af med et regnvejr, der trækker ind over den vestlige del af landet i løbet af den kommende nat.

Dagens detalje

Selvom der er udsigt til efterårets hidtil koldeste dag, så har temperaturen ikke været i nærheden af frysepunktet.

Lørdag morgen ligger temperaturen således på mellem 5 og 11 grader i det meste af landet.


Få overblikket: Det kan du opleve i din efterårsferie i Nordjylland

Foto: Grafik: TV2 Nord

Efterårsferien byder på mange flere aktiviteter i Nordjylland end de nævnte.

Efterårsferien er lige om hjørnet, og det betyder, at man flere steder i det nordjyske byder velkommen til hygge, uhygge og meget andet for både store og små. 

TV2 Nord har nedenunder samlet nogle bud på sjove aktiviteter i efterårsferien i Nordjylland.

Opleveler i efterårsferien

Blokhus Efterårsfestival 2024

  • Tag en tur til Blokhus Efterårsfestival, hvor du kan opleve både sjove og (u)hyggelige aktiviteter for hele familien. Du kan blandt andet deltage i Zombie Fun Run eller Havhekseløbet. Du kan også møde youtuber Alexander Husum.

Efterårsferie på Fyrkat

  • Efterårsferien på Fyrkat er fyldt med aktiviteter for hele familien. Du kan blandt andet bage vikingepizza med røget hestekød og gedeost, hjælpe med at brygge øl, eller du kan være viking for en dag og lave forskelligt håndarbejde, hjælpe smeden eller træne vikingekamp.

Efterårsferie på Kystmuseet

  • På Kystmuseet slår man dørene op til masser af (u)hyggelige aktiviteter for hele familien. I efterårsferien kan du blandt andet glæde dig til Ghost Walk i Sæby, Skattejagt på Bangsbo Fort samt kreative efterårssysler for piger og drenge i Skagen og på Bangsbo.

Efterårsferie i Aalborg Zoo

  • Igen i år slår Aalborg Zoo dørene op til parken, der er pyntet med græskar og spøgelser. Udover pyntet kan Børn og barnlige sjæle også glæde sig til masser af sjov i de store halmlabyrinter, eller lave popcorn over bål på bålpladsen ved legepladsen.

Høst- og lysfestival i Fårup Sommerland

  • Fårup Sommerland står igen i år klar til at byde indenfor i parken, hvor både forlystelser og parken er pyntet i tusindvis af lys og lydeffekter, mens der også er både høstfest- og efterårs rekvisitter.

Halloween på sognefogedgården

  • Den gamle sognefogedgård holder halloween i uge 42 for hele familien.
    Man skal på en halloween skattejagt, hvor man skal finde bogstaverne til det hemmelige ord, mens man møder spøgelser, zombier, genfærd og meget mere fra gammel tid.
    Når man finder ordet, får man en præmie.

Kartoffeldag Mosbjerg

  • Kartoflen spiller hovedrollen, når dørene slås op for den årlige kartoffeldag onsdag i uge 42 i Mosbjerg. Dagen er kulminationen på årets arbejde i markerne og i køkkenhaven ved Husmandsstedet, da det er på denne dag, hvor kartoflerne og roerne i marken og grøntsagerne fra køkkenhaven skal op af jorden og videre ud til forbrugerne.

Få en koncertoplevelse i Virtual Reality

  • I efterårsferien omdannes Klassisk Sal i Musikkens Hus til en VR-ring, hvor hele familien på samme tid kan få en helt speciel VR-oplevelse. Iført headset og VR-briller rykker man fra publikumspladserne op på scenen og sidder midt i orkestret, mens det spiller tredje sats af Tjajkovskijs 6. symfoni. Satsen varer cirka ti minutter.


Borgmester afviser: Lange ventetider er ikke vores skyld

Foto: Tommy Hald / TV2 Nord

En borger har ventet 13 måneder på byggetilladelsen til et læskur til sine dyr. Det skaber stor politisk uenighed, hvorfor det skal tage så lang tid.

De har travlt i By og Land i Aalborg Kommune. Ifølge afdelingens egne tal går der fem måneder fra en sag er sendt ind, før sagsbehandlerne begynder at se på den.

- Hver af mine byggesagsbehandlere sidder med 100 sager foran sig på deres borde, og det tager lidt tid at komme igennem, siger rådmand for By og Land, Jan Rose Nymark Thaysen fra Venstre.

I onsdags kunne TV2 Nord fortælle om André Sloth Eriksen, som i 13 måneder har ventet på en tilladelse til at bygge et læskur til sine dyr. Den historie undrer borgmester Lasse Frimand Jensen, som også har været ind over den sag.

- For mange måneder siden havde rådmand Jan Rose Nymark Thaysen og jeg et møde med den pågældende lodsejer, hvor jeg gav Jan klar besked om, at vi skal have løst den her sag. Det kan jeg så konstatere, at det er ikke er sket, og det er jeg rigtig træt af, siger borgmester Lasse Frimand Jensen (S).

Behandlingstid er en politisk slagmark

Rådmanden forklarede i vores indslag i onsdags, at ventetiden i fremtiden ikke ser ud til at falde - på grund af de besparelser, som byrådet har pålagt By og Land.

- Desværre så bringer det nye budgetforlig for Aalborg Kommune ikke nogen forbedringer med sig, for vi skal faktisk nedlægge stillinger svarende til en million til næste år, sagde rådmand for By og Land, Jan Rose Nymark Thaysen.

Men det er borgmesteren ikke helt enig med ham i.

-Det er ikke korrekt. Faktisk har vi tilført 1,5 millioner kroner til Jans område til sagsbehandling, og det er faktisk en halv million mere end Jan selv kom med, så det tager jeg som et udtryk for ansvarsfralæggelse, mener Lasse Frimand Jensen.

Venstre valgte at trække sig fra budgetforhandlingerne i Aalborg Kommune. På det tidspunkt stod By og Land til at få 3,5 millioner ekstra, men efterfølgende blev to millioner kroner flyttet til andre områder.

Ifølge rådmanden har det lange udsigter før ventetiden på byggetilladelser kan nedbringes, fordi aktivitetsniveauet i kommunen er meget høj.

Men hvad så med Andre Sloth Eriksen? Ja, han venter faktisk stadig på sin byggetilladelse.

- Jeg kan ikke love ham noget. Jeg har ladet mig fortælle, at den er på trapperne, siger rådmand for By og Land, Jan Rose Nymark Thaysen.


Massefyringer bekymrer ikke: Kan give vækst for andre lokale virksomheder

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Det går ikke hurtigt nok med den grønne omstilling, og det koster nu arbejdspladser.

I Hobro er der blevet varslet massefyringer ved energivirksomheden Ballard. I løbet af 2025 går energivirksomheden Ballard i Hobro fra 180 til 36 medarbejdere.

Og selvom det er en trist nyhed, passer ordsproget: "intet er så skidt, at det ikke er godt for noget" ind her.

Der skal nemlig fyres både ingeniører og produktionsarbejdere, som ellers har været svære at tiltrække til området. For selvom fyringerne ærger Mariagerfjord Erhvervsråd, er de ikke bekymrede over, om kommunen kommer til at miste medarbejderne.

Hvad er Ballard?

Det er en global energivirksomhed, som er førende inden for brint- og brændselsceller til busser, tog, lastbiler, skibe og nødstrømsanlæg.

Virksomhedens europæiske hovedsæde ligger i Hobro.

Virksomheden skal spare 30 procent globalt, så det har betydet fyringsrunder i hele virksomheden. Og fremover flytter produktions- og udviklingsaktiviteterne til Vancouver.

- Tværtimod kan det være grundlaget for vækst for nogle andre virksomheder. Det lyder hårdt at sige i sådan en situation her; men der er nogle spændende jobmuligheder - også i lokalområdet, siger Michael Christiansen, der er erhvervschef ved Mariagerfjord Erhverv.

De første medarbejdere hos Ballard skal stoppe til januar, mens resten afskedes i løbet af 2025. Men allerede nu arbejder Mariagerfjord Kommune og Erhvervsrådet på løsninger.

- Vi har også nogle lokale virksomheder, som efterspørger de her kvalifikationer, som de medarbejdere har. Så det bliver måske nemmere at finde de fleste arbejdspladser her i kommunen.