1. juledag fandt Nordjyllands Politi et lig i havnebassinet i Frederikshavn. Liget er nu identificeret som den 72-årige Kurt Berg Pedersen.
Nordjyllands Politi fortæller, at den mand, der blev fundet i havnebassinet i Frederikshavn 1. juledag, nu er identificeret som den 72-årige demente mand Kurt Berg Pedersen. Han forsvandt fra sit plejehjem Kastaniehaven i Frederikshavn juleaftens morgen.
De pårørende er underrettet. Der er umiddelbart ikke nogen tegn på en forbrydelse.
Politiet var både juleaftensdag samt 1. juledag ude med hundepatruljer og helikoptere i eftersøgningen af Kurt Berg Pedersen.