Beboere nær tredobbelt drab: Det er helt ufatteligt
Beboerne i området ved Gandrup kan slet ikke forstå, at noget så skrækkeligt kunne ske.
Peter Høgh bor i området ved Gandrup, og han i chok over, at en 64-årig mand, hans 54-årige kone og deres 22-årige søn er blevet dræbt.
- Det er skrækkeligt, at det kan ske. Det er frygteligt, at en familie bliver udslettet på den måde. Det er ufatteligt, det kan ske. Vi er rystet alle sammen her i området. Det ryster virkelig et lille samfund, suger Peter Høgh.
Natten til onsdag klokken 02.50 kommer der et alarmopkaldt, og politiet ankommer til stedet 10 minutter senere. Her finder de de to forældre samt den voksne søn drabt. Den 19-årige lillebror er i dag blevet varetægtsfængslet sigtet for drabene.
- Det er helt utroligt. jeg kan slet ikke forstå,d et kan være rigtigt. der sker jo normalt ikke noget her, vi lever jo stille og roligt her, siger Peter Mortensen.
Både Peter Mortensen og Peter Høgh kan slet ikke forstå, at noget så tragisk skulle overgå familien.
- Det var en rigtig god familie, med gode forældre, siger Peter Høgh.
- Det var sådan en god og stabil familie, der altid havde styr på det. Man fatter ikke, det kan være sandt, siger Peter Mortensen.