LIGE NU:

Frederikshavn tabte igen

Krisen kradser fortsat i Frederikshavn. Holdet tabte bundkampen mod Esbjerg med 3-2.

Frederikshavn White Hawks spiller ikke som et hold, der kommer med i slutspillet, og lørdag dumpede vendelboerne ned under slutspilsstregen efter en miserabel indsats mod Esbjerg.

Spillet fungerede slet ikke for Frederikshavn. Esbjerg styrede begivenhederne, og hjemmeholdet hverken formåede eller evnede at fighte sig ind i kampen.

Esbjerg kom foran i kampens begyndelse. Matt Davidsson udlignede. Vestjyderne kom igen i front, og endnu en gang lykkedes det Frederikshavn at udligne. Målet sat ind af Mike Martin.

Esbjerg var klart bedst, og holdet kom igen foran, og det gav fortjent tre point til Esbjerg.