LIGE NU:

Thisted fik kun uafgjort

Thisteds 1. divisionshold i fodbold er fortsat i nedrykningsfare. Holdet måtte hjemmenøjes med 2-2 i bundkampen mod Ølstykke.

En drømmestart med to mål i de første syv minutter var ikke nok for Thisted. Daniel Kristensen og Peter Beckmann scorede Thisteds mål til den hurtige føringen.

Inden dommeren fløjtede en målrig første halvleg af, havde gæsterne udlignet til 2-2. Udligningen faldt i første halvlegs sidste minut.

Thisted er på 11. pladsen i 1. division, men det er kun med to point ned til Ølstykke på nedrykningspladsen.