LIGE NU:

Nægtet aktindsigt i søns selvmord

Faren til drengen, der begik selvmord i Aalborg Arrest er næget aktindsigt i sagen.

Jim Karlsen vil gerne vide, hvad der er sket i Aalborg Arrest, siden hans søn kunne begå selvmord der efter flere tidligere forsøg. Men politiet har nægtet ham aktindsigt i sagen.

- Det er uhørt, at vi ikke kan få aktindsigt. De siger, at det er fordi, der efterforskes i sagen, men det kan da ikke tage tre uger, siger faren Jim Karlsen til TV2/Nord.

Jim Karlsen er helt sikker på, at der er foregået noget forkert i Aalborg Arrest, og han vil derfor vide, hvem der er ansvarlig for sønnens selvmord.

- Vi vil vide hvad der er sket og hvornår. Det har vi ret til, siger Jim Karlsen.

Farens advokat Claus Bonnez tager nu sagen videre til tutorkommisionen under EU. Det skal sikre, at der skaffes aktindsigt i sagen.