1000 underskrifter mod byggeri i Skørping
Borgmester i Rebild kommune, Anny Winther, får udleveret underskrifterne i eftermiddag.
Borgerne i Skørping har indsamlet underskrifterne i protest mod et planlagt nybyggeri i byens centrum. De er utilfredse med, at den planlagte forretnings- og beboelsesejendom opføres på byens eneste grønne område.
De 1000 underskrifter overrækkes på rådhuset i Støvring klokken 16.30 i dag tirsdag.
En aktionsgruppe har gjort officiel indsigelse mod byggeriet, og også denne indsigelse afleveres i dag. Underskrifter og indsigelser afleveres af en gruppe borgere med Jørgen Pedersen i spidsen.