15-årig overfaldet i Hjørring i nat: To mænd varetægtsfængslet
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
To mænd er blevet varetægtsfængslet til 21. september, sigtet for at have overfaldet en 15-årig dreng i Hjørring i nat. Også et andet overfald kædes sammen med de to mænd.
En 15-årig dreng blev først på natten til lørdag overfaldet af to mænd i Østergade i Hjørring. Ifølge Politiet var den 15-årige en del af en gruppe, da de to grupperinger møder hinanden. Gerningsmændene og den 15-årige kendte tilsyneladende hinanden.
- Den 15-årige blev slået og efterfølgende sparket i ansigtet, siger Heine Hansen, vagtchef Nordjyllands Politi.
I samme tidsrum skete der endnu en voldsepisode i Hjørring, hvor en ung mand blev overfaldt. Politiet kan ikke fortælle ret meget om episoden, men fortæller, at de to hændelser kan være de samme gerningsmænd.
- En 22-årig mand blev sparket ned på Mammutpladsen i Hjørring, siger Heine Hansen.
Den 22-årige fik sine trommehinder sprængt i forbindelse med overfaldet.
De to formodede gerningsmænd blev lørdag eftermiddag varetægtsfænglset til 21. september.