15-årig pige fundet i god behold

Den 15-årige pige fra Mosbjerg, der i går blev efterlyst af politiet, er blevet fundet i god behold.

Torsdag i sidste uge forlod 15-årige Malene Larsen sit hjem ved Sindal med en pakket taske. Indtil i går havde familien intet hørt fra hende, og det fik politiet til at efterlyse hende.

Pigen er nu fundet i god behold på et værested hos nogle bekendte. Et tip førte politiet på sporet af hende, oplyser vagtlederen ved Nordjyllands Politi.

Politiet kan ikke sige noget om, hvad der fik pigen til at gå hjemmefra.


Seneste nyt

fra Nordjylland