17-årig stak af fra politiet

To unge mænd fra Aalborg ville ikke standse, da politiet ville tale med dem.

Torsdag aften omkring klokken 21 skete en kortvarig biljagt i Aalborg.

På Tranholmvej i Aalborg Øst observerede politiet en uindregistreret BMW, og patruljen ville gerne tale med føreren. Det var han, en kun 17-årig mand, dog ikke indstillet på, og prøvede derfor at stikke af i bilen.

Det blev dog en kort biljagt, for chaufføren standsede og prøvede at stikke af til fods. Med i bilen var en 20-årig mand fra Aalborg, og kort efter deres flugtforsøg til fods, blev de begge anholdt af patruljen.

Det var tredje gang politiet kunne standse den 17-årige for at køre bil uden kørekort, og derfor blev bilen beslaglagt.


Seneste nyt

fra Nordjylland