18 ruder knust i politistation

Natten til fredag begik ukendte gerningsmænd hærværk mod nærpolitistationen i Brønderslev.

Klokken 03.25 natten til fredag blev 18 ruder i nærpolitistationen i Brønderslev knust.

Der er ingen anholdte i sagen endnu, men politiet er i fuld gang med efterforskningen. Det oplyser vagthavende ved Nordjyllands Politi i Hjørring til TV2/Nord.

Samme nat gik det også ud over et busskur og en reklamestander i Brønderslev - om det var de samme gerningsmænd, vides endnu ikke, men det var de samme sten der var benyttet, både mod nærpolitistationen og busskuret, nemlig jernbaneskærver.


Seneste nyt

fra Nordjylland