19-årig bevidstløs efter færdselsulykke
Foto: Thomas Gaardsmand (arkiv)
En 19-årig mand er indlagt, efter han tidligt lørdag morgen kørte galt.
En 19-årig mand mistede af uvisse årsager herredømmet over sin bil, da han ved halv syv tiden lørdag morgen kom kørende ad Viborgvej i Ranum. Han kørte i grøften, og bilen endte på taget.
Manden, der er fra lokalområdet, kom slemt til skade ved ulykken. Han blev klemt fast i bilen og slået bevidstløs. Han er nu indlagt på på traumeccentret Sygehus Syd i Aalborg, og hans tilstand er kritisk, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Ted Andersen.
Politiet vil nu sende bilinspektører til stedet for at klarlægge årsagen til ulykken.