Nordjyllands Politi har ikke selv talt med den indsatte, der kun har ønsket at tale med sin advokat. Men ved Aalborg Arrest har man oplyst over for Nordjyllands Politi, at der har været en situation, der udviklede sig voldsomt.
- Man har brugt magtanvendelse for at pacificere manden altså en fiksering. Der er lavet nogen regler indenfor kriminalforsorgen, og det er så det man har brugt i den her sammenhæng, siger Politiinspektør, Stig Lundbo til TV2 Nord.
Hos Nordjyllands Politi forventer Stig Lundbo nu også at modtage en anmeldelse af Aalborg Arrest fra den unge bulgarers advokat.