20.000 kr i dusør for opklaring af røverier

Jyske Bank i Vrå og Danske Bank i Hjørring udlover 10.000 kroner hver.

De to bankfilialer, som blev røvet henholdsvis 7. og 21. januar, har nu valgt at give en kontant belønning til dem, der kan hjælpe til med opklaringen af røverierne.

Dusørernes beløb virker umiddelbart ikke imponerende, men udbyttets størrelse taget i betragtning, så er der tale om del penge.

Ved røveriet mod Jyske Bank i Jernbanegade i Vrå 7. januar lykkedes det røverne at komme af sted med 24.680 kroner.

Udbyttet fra røveriet mod Danske Bank på Springvandspladsen i Hjørring 21. december var udbyttet også godt 24.000 kroner.

Politiet i Hjørring hører meget gerne fra folk, der kan hjælpe med opklaringen, skriver nordjyske.dk.

Politiet ligger inde med overvågningsvideoer fra røverierne, som man kan komme og se.

Man kan kontakte politiet med eventuelle oplysninger på telefon 114.


Seneste nyt

fra Nordjylland