LIGE NU:

22-årig løsladt efter kostumebrand

Den 22-årige mand, der i går meldte sig selv for at have antændt tre kaninkostumer under lørdagens karneval, er løsladt igen.

Han er dog stadig sigtet for at have bragt andres liv i fare.

Tre unge mænd, der var klædt ud som kaniner i engangskedeldragter og vat, blev alle forbrændt, heraf en så alvorligt, at han er indlagt på Rigshospitalets brandsårsafdeling.

Den 22-årige har ikke tidligere været straffet, men han kan forvente sig et retsligt efterspil af lørdagens alvorlige løjer.