22-årig mand fra Aalestrup-egnen i livsfare efter ulykke

En ung smed fra SCA Packaging Flamingo i Hobro blev offer for en arbejdsulykke her til morgen.

Den unge smed var tidligt mandag morgen i gang med at flytte en 400 kilo kilo tung støbeform ved hjælp af en truck. Under transport falder støbeformen af krogen, og lander ovenpå den unge mand som er fastklemt. En anden truckfører får flyttet støbeformen, og den 22-årige køres straks til Hobro Sygehus i ambulance.

Den unge mand var bevidstløs ved ankomsten til Hobro Sygehus. Hans tilstand er livstruende og han er blevet overført til Aalborg Sygehus.

Politiet har tilkaldt Arbejdstilsynet.


Seneste nyt

fra Nordjylland