25-års jubilæum for Cirkusrevyen i Aalborg
I denne måned er det 25 år siden, Cirkusrevyen for første gang kom til Aalborg. Derfor blev revyens skuespillere, med manér, budt velkommen til Nordjylland.
I denne måned er det 25 år siden, Cirkusrevyen for første gang kom til Aalborg. Derfor blev revyens skuespillere, med manér, budt velkommen til Nordjylland.
Entreen fejlede ikke noget da cirkusrevyens deltagere i dag ankom til Honnørkajen i Aalborg.
- Jeg synes, det er en fornøjelse hver gang. Jeg har virkelig kun positive ting at sige, siger Ulf Pilgaard.
Aalborg Kanonlaug sørgede for salutten, i samarbejde med skuespillerne, den fejlede heller ikke noget.
Dermed blev et 25-års jubilæum med Cirkusrevy i Aalborg officielt markeret, og flere af skuespillerne ser frem til igen at optræde i byen.
- Jeg har boet heroppe som barn, jeg har været elev på Aalborg Teater, jeg har fået tre af mine børn her, så Aalborg er min by, siger Lisbeth Dahl.
Skuespillerne fortsatte i hestevogn gennem Aalborgs gader inden kommunen tog imod på Rådhuset.