260 bands til musikfestival

Op mod 25.000 unge forventes at lægge vejen forbi årets udgave af ungdomsmusikfestivalen i Aalborg.

Hele fredagen er gået med at sætte udstyr op i alle kroge af Aalborghallen. I denne weekend er den nemlig ramme for ungdomsmusikfestivalen, hvor mere end 260 bands skal spille.

Bandet Flat Stone Candle skal på scenen fredag aften efter åbningsshowet.

- Det bliver rigtig fedt. Det er det hvert år. Faktisk er det årets højdepunkt, siger 15-årige Mads Lang fra Aalborg, der er bassist.

Over weekenden forventes det, at mellem 15.000-25.000 unge lægger vejen forbi festivalen.

Der er gratis entre. Arrangementet starter klokken 19.


Seneste nyt

fra Nordjylland