3 valgdistrikter nedlagt i Hjørring Kommune
Foto: TV2/Nord
Er man borger i Hjørring Kommune, skal man være ekstra opmærksom, når valgkortet til folketingsvalget den 15. september dropper ind ad brevsprækken. Hjørring Kommune har nemlig nedlagt 3 valgsteder.
For borgerne i Hjørring Kommune betyder det, at man muligvis ikke skal gå hen og stemme, hvor man plejer:
Valgstedet Hjørring Øst er nedlagt, og distriktet delt, så borgere, der bor nord for jernbanen stemmer i Højene Hallen. Dem der bor øst for motorvejen skal dog stemme i Astrup Forsamlingshus. Bor man syd for jernbanen, stemmer man i Bagterphallen.
Valgstedet i Hørmested er nedlagt, og borgere der før stemte i Hørmested Forsamlingshus skal nu stemme i Lendum Kultur- og Borgerhus.
Valgstedet i Asdal-Uggerby er nedlagt, og borgere fra Asdal skal nu stemme på Horne Efterskole, men borgere fra Uggerby stemmer på Tversted Skole.
Desuden er valgstedet i Tversted flyttet til Tversted Skole, i modsætning til tidligere, hvor det var på Mariebo.
Det vil også stå på valgkortet, som man modtager seneste 5 dage før valget, hvor man skal gå hen og stemme.
For de borgere der ikke har mulighed for at deltage i afstemningen på valgstederne, er der mulighed for at brevstemme. I den forbindelse holder Borgerservice i Hjørring, Hirtshals, Vrå og Sindal ekstraordinært åbent lørdag den 3. september og lørdag d. 10. september, begge dag fra kl. 10.00-13.00.