300.000 i erstatning for arbejdsulykke
Slæberi med betonspande gav 300.000 kroner i erstatning til nordjyde, selv om Arbejdsskadestyrelsen havde sagt nej.
Arbejdsulykke ved hotelbyggeri i Aalborg
En nordjysk murerarbejdsmand skal have erstatning for den arbejdsulykke, han kom ud for under byggeriet af et hotel i Aalborg, selvom Arbejdsskadestyrelsen ikke vil anerkende skaden som en arbejdsskade.
Arbejdet ikke forsvarligt
Vestre Landsret har dømt hans arbejdsgiver for ikke at have tilrettelagt arbejdet forsvarligt, og derfor skal
entreprenørfirmaet betale arbejdsmanden 304.000 kroner i erstatning plus renter og sagsomkostninger.
Betonsjak i 2002
Den pågældende var ansat i et betonsjak og skulle i august 2002 bære spande med beton op fra blandemaskinen i kælderen til udstøbning af reposerne på hotellets seks etager.
Ingen elevator
De kunne ikke bruge hverken elevator eller hejs, da bygningen var nymalet.
Gled i plastik
Kort før fyraften gled hans ene fod i noget plastik, og han fik et smæk i ryggen.
Han har ikke siden kunnet udføre hårdt fysisk arbejde.
Afvist af Arbejdsskadestyrelsen
Arbejdsskaden blev afvist i Arbejdsskadestyrelsen, men både byret og landsret mener, at der er en direkte sammenhæng mellem det hårde fysiske arbejde og rygskaden.
304.000 i erstatning
Derfor får han i alt 304.000 kroner i tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte.
Flere penge
Hertil kommer renter af pengene fra 2002, og
sagens omkostninger med i alt 100.000 kroner.