380 kilo hummer beslaglagt i Frederikshavn

Fiskerikontrollen beslaglagde mandag formiddag 380 kilo hummer hos en privatperson. Langt de fleste af hummerne var for små.

Et anonymt tip, var årsag til fiskerikontrollens besøg. Hummerne blev fundet i nogle kummefrysere i baghaven på mandens bopæl i Frederikshavn.

De var beregnet til ulovligt videresalg og de udgjorde en værdi på 30-40.000 kroner. Kun en femtedel af hummerne levede op til de gældende størrelseskrav.

Sagen bliver nu videregivet til politiet, og manden kan med al sandsynlighed vente sig en klækkelig bøde.


Seneste nyt

fra Nordjylland