3F i dialog med engelsk brolæggerfirma
3F i Nordjylland har onsdag formiddag, holdt møde med et af de engelske brolæggerfirmaer, der den seneste tid har foretaget arbejde i landsdelen - stik imod gældende danske regler.
Forhandlingsfase
- Vi er nu i en forhandlingsfase, fortæller sekretariatsleder Torben Jensen - englænderne har fået papirer med vore krav samt materiale om de danske arbejdsmarkedsregler med hjem.
På udkig efter andet firma
På tirsdag mødes parterne så igen. Imens er 3F stadig på udkig efter det andet engelske firma, der angiveligt arbejder ulovligt i Nordjylland.
Husejere advares
Nordjyske husejere advares i øjeblikket mod engelske brolægningsfirmaer, der i øjeblikket tager rundt i Nordjylland og tilbyder at lægge sten i blandt andet indkørsler. For selvom arbejdet måske er sjusket og elendigt udført, er der ingenting husejeren kan stille op, når først arbejdet er udført, og det engelske firma er forsvundet
En anmeldelse om fup
Nordjyllands Politi har modtaget en enkelt anmeldelse om fup i forbindelse med asfaltarbejde.