45-årig død af kvæstelser

 45-årig død af kvæstelser

En 45-årig kvinde fra Støvring, der i går blev hårdt kvæstet i en trafikulykke, døde i aftes på Aalborg Sygehus.

På Buderupholmvej mellem Skørping og Støvring kørte kvinden frontalt sammen med en lastbil. Ifølge politiet var det den 45-årige, der pludselig kørte over i lastbilens vejbane. Personbilen blev mast under lastbilen, og der opstod en mindre brand. Den kvæstede kvinde måtte skæres fri. Lastbilens chauffør blev også indlagt, men udelukkende med shock.


Seneste nyt

fra Nordjylland