5 måneders fængsel til mor og stedfar

Moren og stedfaren i sagen fra Mou er blevet fundet skyldige. De står begge til fem måneders ubetinget fængsel.

Kendt skyldige
En 13-årige piges mor og stedfar, der var tiltalt for systematisk at have mishandlet pigen, er begge blevet fundet skyldige.

Byretten i Aalborg fandt det bevist, at pigen igennem fire år systematisk var blevet slået med knytnæver og diverse genstande. Dog fandt retten ikke, at der var tale om brutal vold.

Derfor fik både moren og stedfaren fem måneders fængsel.

Ikke til stede
Ifølge TV2/NORDs reporter, sad moren under hele retssagen og smågræd, imens stedfaren ikke virkede yderligere påvirket.

Ingen af de to var til stede, da dommen blev afsagt.


Seneste nyt

fra Nordjylland