Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

6 gode råd: Sådan kommer du sikkert gennem hedebølgen

Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Temperaturene tager på himmelflugt de kommende dage og DMI varsler om regulær hedebølge. Her er seks gode råd til at komme sikkert gennem det varme vejr.

Der er udsigt til sommervejr af den helt store kaliber fra tirsdag og måske hele 10 dage frem. Her i Nordjylland er tirsdagens begyndt skyet efter det langvarige regnvejr mandag, men allerede ved 10-tiden er skyerne ved at være fordampet og temperaturene ved at stige. Flere steder i landsdelen vil termometrene "bryde" den usynlige barriere, der definerer en sommerdag, men det er for alvor først onsdag og resten af ugen, temperaturerne tager på himmelflugt.

Torsdag ligner indtil videre kulminationen på hedebølgen med temperaturer, der flere steder kommer over 30 grader. I Syd- og Vestjylland hvor varmen, der kommer helt fra Sahara, bliver allerhøjest, er der en reel sandsynlighed for at temperaturerne kommer over 33,1 grader. Det vil i så fald være den varmeste julidag målt i ni år her til lands.

Brandfare og trafikkaos

Det varme vejr og den kommende uges mangel på nedbør, betyder at naturen uden tvivl vil tørre ud. DMI's tørkeindeks viser tirsdag, at naturen i det nordjyske ligger på mellem 6 og 9 på en skala, der går fra 1-10. Næsten hele Sjælland, store dele af Fyn og en god del af Østjylland har dog en natur, der er knastør og i stor fare for at antænde, hvis ikke man passer på.

 

Det varme vejr vil uden tvivl også få nordjyderne og de mange turister til at søge mod strande, parker og de store turistattraktioner og risikoen for trafikkaos omkring knudepunkter som Blokhus og Løkken Strand samt Fårup Sommerland er derfor overhængende.

Den megen sol betyder også at behovet for solcreme i den grad er til stede, så hvis ikke du allerede har fået lagrene fyldt, er det bare om at få købt ind.

Seks gode råd til at komme gennem hedebølgen

Varme sommerdage i Danmark er helt overordnet dejlige og vi går uden tvivl en tid med masser af udeliv og grillmad i møde. Men varmen har også en bagside af medaljen, og hvis ikke man garderer sig mod de ubehageligheder, der lurer i det gode vejr, kan en dejlig sommerdag med familien hurtigt blive godt gammeldags træls.

Derfor har vi herunder samlet 10 gode råd til hvordan du kommer gennem de varme dage helskindet.

Råd nummer 1: Følg med i vejrudsigten

Det bedste råd, er at se og lytte til vejrudsigterne fra DMI og TV 2 vejret. Meteorologerne har helt styr på, hvordan vejret bliver, og advarer naturligvis hvis for eksempel UV-indekset er unormalt høj eller hvis naturen bliver så tør, at der bliver udstedt afbrændingsforbud

Herunder finder du den seneste 5-dags prognose for Nordjylland

 

Råd nummer 2: Tænk dig om og undgå naturbrand

I lange perioder af sidste års rekordsommer var der i hele Nordjylland udstedt et afbrændingsforbud. Det betød blandt andet, at det var helt forbudt at anvende kulgrill samt at alle gasgriller skulle placeres på et fast underlag, der ikke kunne antændes.

Som skrevet ovenfor er naturen ikke helt så tør som sidste år og ingen steder er der endnu udstedt egentlige afbrændingsforbud. Til gengæld har Beredskabsstyrelsen, Danske Beredskaber og KL i samarbejde lavet hjemmesiden brandfare.dk, som - uanset hvor tørt der er - giver gode råd til, hvordan du undgår at starte en naturbrand. Et af de gode råd er for eksempel, at man holder afstand til bevoksning, når man tænder sin grill eller et bål. Find resten af rådene HER

Råd nummer 3: Husk solcremen - og de andre S'er

Kræftens Bekæmpelse har på sin hjemmeside lavet en liste med 10 gode råd om solcreme, og de er værd at følge, hvis man vil minimere risikoen for at blive solskoldet samt for at mindske risikoen for at udvikle hudkræft.

Helt overordnet anbefaler Kræftens Bekæmpelse, at man bruger både solcreme, skygge og solhat til at skåne huden mod solens stråler. Og hvad angår solcreme, så anbefales det, at man altid bruger solcreme hvis UV-indekset er over 3 - og at cremens faktor er på mindst 15. Foreningen har desuden lavet en særskilt guide om solbeskyttelse til børn.

HER KAN DU HENTE EN UV-INDEX APP

Råd nummer 4: Undgå solstik - det er farligt!

Når vejret bliver så varmt, som der er udsigt til at det bliver på torsdag, stiger risikoen for at få solstik - eller hedeslag, som det retteligt hedder. Hedeslag er en alvorlig tilstand, der opstår når hjernen bliver overophedet. Det kan faktisk være nødvendigt at ringe til 1-1-2, hvis man selv eller en man man kender, bliver ramt. De gode råd til at undgå solstik er at drikke rigeligt med væske, få nok salt, klæde sig let og luftigt samt at søge skygge og rigelig nedkøling. Læs mere om symptomerne på solstik på Falcks hjemmeside.

Råd nummer 5: Få nok at drikke - hold øje med urinen

En anden risiko ved det varme vejr er at man dehydrerer og varmt vejr medfører naturligt, at man skal drikke mere ned de anbefalede to liter væske dagligt for at holde kroppens væskebalance stabil.

Symptomerne på dehydreing er blandt andet tørst, træthed, hovedpine og mørk, koncentreret urin. Derudover kan du let undersøge, om du mangler væske ved at klemme huden på din håndryg sammen. Hvis huden bliver stående istedet for at falde ned umiddelbart efter, mangler du væske.

Hvis man er dehydreret er løsningen naturligt nok at tilføre kroppen væske, men det er vigtigt ikke kun at drikke vand i store mængder, da kroppen så kan komme til at mangle for eksempel salt. En god idé er derfor at salte vandet let - ½ teskefuld pr. liter vand - eller at spise saltede chips eller lignede, som kan rette op på saltbalancen i kroppen.

Læs mere om dehydrering her

Råd nummer 6: Undgå varme biler

Med temperaturer udenfor på omkring 30 grader bliver biler lynhurtigt MEGET varme, og man skal derfor være opmærksom på ikke at efterlade små børn, ældre eller kæledyr i biler, der er placeret i solen. Det gælder naturligvis også for dig selv, at du ikke skal opholde dig længe i en meget varm bil - og du skal altid holde øje med om du udvikler symptomer på hedeslag eller dehydrering.


Borgmesteren deler god nyhed: Skal være lige så berømt som Rød Aalborg

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er alle millionerne værd, når Aalborg Kommune skyder penge i Kunsthal Spritten.

Endelig er det tilbage på sporet. Og det gør det svært for den siddende borgmester at tørre smilet af

- Det er en historisk milepæl for vores industriarv og vores kulturarv.

Sådan lyder det fra borgmester i Aalborg, Lasse Frimand Jensen (S), når talen falder på at omdanne dele af de gamle spritfabrikker til et sted for kunst og kultur.

Den afgørende del af projektet er nu officielt skudt i gang, og det skal være færdigt om to år.

Budgettet lyder på 350 millioner kroner. Otte fonde betaler de 295 af dem, mens Aalborg Kommune står for de sidste 55 millioner kroner.

- Jeg tror, det her kan være med til at sende Aalborg ud i verden, lige som Aalborg Akvavit gjorde. Jeg tror, det kan være med til at tiltrække verden til Aalborg, og det er jeg enormt stolt over, siger Lasse Frimand Jensen til TV2 Nord.

Kampen mellem kultur og velfærd

Borgmesteren tror, at projektet og det store kunstværk på 30 meter i højden vil tiltrække turister fra hele verden.

Derfor er det også 55 kommunale kroner værd. Penge der i princippet kunne være brugt på eksempelvis kernevelfærd.

- Det må aldrig blive en kamp mellem velfærd og kunst og kulturoplevelser i min optik. Det er hinandens forudsætninger, og ikke hinandens modsætninger, påpeger Lasse Frimand Jensen.

Ud over de 55 millioner i engangsbeløb, så har Aalborg Kommune også sat penge af til driften af Kunsthal Spritten, indtil bygningerne og kunstværket står klar om cirka to år.


Populær juleudstilling giver café flere hundrede ekstra kunder om dagen

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Aars nyder handelslivet godt af, at byens juleudstilling trækker folk til fra nær og fjern.

Et gammelt ordsprog lyder, at når det regner på præsten, drypper det på degnen.

Det er et ordsprog, som de godt kan nikke genkendende til her i juledagene i Aars. For mens rigtig mange gæster besøger byens populære juleudstilling, nyder resten af byen godt af de mange ekstra besøgende i byen.

Det gælder blandt andet caféen Frk. Kold, der ligger på samme vej som juleudstillingen. Fredag ved frokosttid er caféen stuvende fuld, og ejeren Anette Kold må bede gæster om at vente i baren, indtil der igen er et ledigt bord.

Normalt ser det ikke sådan ud i caféen ved frokosttid på en hverdag, men her i julemåneden har det ikke været et usædvanligt syn.

- Vi har lidt flere kuverter – måske 2-300 om dagen, siger Anette Kold og griner, inden hun fortsætter:

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

-  I hvert fald er vi oppe på knap 400 på de sidste to dage, hvor vi måske vil ligge på 60 normalt, lyder det fra ejeren af caféen.

Kø ud på gaden

Roden til den ekstra travlhed skal man ikke kigge langt efter. Den findes nemlig bare et par hundrede meter nede af gaden, hvor den berømte blomsterkunstner Johnny Haugaard har opsat en spektakulær juleudstilling i byens gamle svømmehal.

Juleudstillingen har været åben siden 22. november, og siden den dag har Frk. Kold haft travlt som aldrig før. Flere gange har caféen haft kø til ude på gaden, mens de også har måtte bede gæster om at gå en runde i Aars, inden de kunne komme igen i håbet om at få en plads.

- Det betyder alverden. Der er jo nogen, der ikke en gang ved, hvad Aars er – det ved de nu, og jeg er sikker på, at de kommer igen, siger Anette Kold.

Slutter 5. januar

I Aars nyder hele handelslivet godt af de mange gæster udefra, som har fået øjnene op for byen takket være juleudstillingen. De lokale indbyggere derimod har der ikke været meget plads til inde hos Frk. Kold de seneste tre uger.

- Man bliver da stolt, for de fleste kunder siger, at de er blevet anbefalet af andre og af juleudstillingen, og det er fantastisk, siger Anette Kold.

Glæden kan dog ikke vare evigt, for den 5. januar er sidste dag med juleudstillingen i Aars.

Vil I gerne have forlænget juleudstillingen lidt?

- Ja, det ville da ikke gøre noget. Desværre skal min daglige leder på ferie i tre måneder, så der skal noget nyt personale til, svarer Anette Kold.


- Vi skriver Danmarkshistorie: Endelig klar til at bruge hundredevis af millioner

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg får nyt vartegn, der skal gøre byen lige så berømt som snapsen.

Om to år skal det hele være klar.

Kunsthal Spritten og det 30 meter høje kunstværk Cloud City Aalborg. Målet er at Nordjyllands største by får et kulturtilbud i verdensklasse. Det er ikke ambitioner der mangler, når de to chefer for Kunsthal Spritten fortæller om fremtiden.

- Det er Danmark, der får en ny kunsthal. Det er sådan set også Nordeuropa, der gør det, fordi med sådan et stort kunstværk, vi kobler til bygningen, så kigger vi ind i et helt vildt ambitionsniveau. Et vi alle sammen kan glæde os til, om vi bor i Aalborg eller et andet sted i Nordeuropa, siger Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen, der er en af de to chefer for Kunsthal Spritten.

Specielt når talen falder på den argentinske kunstner Tomás Saraceno, der skal lave det 30 meter høje kunstværk uden for Kunsthal Spritten, drømmer Aalborg stort.

Så vildt bliver det nye kunstværk.

Chefer bliver holdt langt væk fra tidsplanen

Projektet Kunsthal Spritten og Cloud City Aalborg skal stå færdig i løbet af 24 måneder, men:

Den præcise dato for indvielsen er ikke fastlagt.

Otte fonde og Aalborg Kommune betaler for projektet til 350 millioner kroner. Fondene står for 295 millioner, mens Aalborg Kommune betaler 55 millioner og står for driften, indtil åbningen.

De to chefer i Kunsthal Spritten er kunsthistorikere, men de tør godt love, at byggeriet er klar om to år.

Bare rolig. Det er ikke kunsthistorikere, der skal stå for håndværksarbejdet.

Bilbao-effekten kan give milliarder

I Aalborg drømmer de om den såkaldte Bibao-effekt. I 1997 fik den nordspanske by et Guggenheim-museum. Det fik i løbet af 10 år investeringer i kunst og byudvikling til at eksplodere, så Bilbao i dag tiltrækker turister fra hele verden i tusindvis. Og indtægter for milliarder.

Dagen i dag, hvor projektet blev endeligt sat i gang, er Aalborg første skridt på vej mod mere international anerkendelse og altså drømmen om en nordjysk pendant til den nordspanske opblomstring.

- Det er bestemt ikke hver dag, og vi skriver Danmarkshistorie, påpeger Bibi Henriksen Saugman, der er den anden af de to chefer på Kunsthal Spritten.

10 år undervejs

Ideen med Kunsthal Spritten og Clous City Aalborg blev født for 10 år siden af erhvervsmanden Martin Nielsen. Siden har det været igennem et tumultarisk forløb, der blandt andet omhandlede ballade om udbygningsaftaler og stor intern palaver mellem entreprenører og kommune.

Det var i 2014 Martin Nielsen første gang luftede sine planer om at omdanne den gamle spritfabrik til en ny eksklusiv bydel. Trods de mange bump tør alle godt melde ud, at om to år er de klar.

Bygger videre på arbejdet fra fortidens pionerer.

Kunsthal Spritten fortæller, at de stadig holder arrangementer i de par år, som renoveringen og byggeriet tager. Derfor bliver der rig mulighed for nordjyderne til at besøge stedet, mens det bliver lavet om.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Han skal være afdelingsleder i European Energy.

2025 bliver et overordentligt travlt år for Kristian Tilsted.

Han har netop scoret et nyt job som afdelingsleder i European Energy, hvor han nu er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af selskabets solcelleparker. Ikke nok med det skal han også forsøge at bevare borgmesterposten på Venstre-hænder ved kommunalvalget, som løber af stablen 18. november.

I august blev han nemlig udpeget som Venstres borgmesterkandidat i Thisted Kommune, efter den siddende borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) havde besluttet, at han ikke ville genopstille.

Kristian Tilsted lader TV2 Nord vide, at det nye job ikke rokker ved hans ambitioner.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg går til valg på, at vi beholder borgmesterposten, så det er helt klart målet. Lykkes det, har vi en ny situation, men det er jo kalkuleret i forhold til min ansættelse, så det har jeg selvfølgelig talt med min nye arbejdsgiver om, siger Kristian Tilsted.

Har lavet aftale med hustru

Ved siden af jobbet som afdelingsleder skal der dermed føres valgkamp til næste år. Folk skal dog ikke være nervøs for, at han går på kompromis med den del.

- Der skal være tid til at føre valgkamp. Jobbet er fleksibelt, og jeg kan også arbejde hjemmefra. Det hele er et spørgsmål om prioritere sin tid. Jeg har en aftale med min hustru om, at der kan afsættes tid til det hele. Det går selvfølgelig lidt ud over familielivet, men vi har heldigvis voksne børn, så de kan passe sig selv, siger borgmesterkandidaten.

Kristian Tilsted har siddet i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune i 10 år og er i dag medlem af Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Han blev tidligere på året fritstillet fra det direktørjob, han havde i Netselskabet Elværk. Ifølge eget udsagn på grund af omstruktureringer.

Den nye arbejdsplads ligger i Nykøbing Mors. European Energy er en international organisation med 850 ansatte fra 43 nationaliteter.

Han får arbejdsplads i Nykøbing Mors og bliver chef for samlet 14 medarbejdere. Det nye job glæder ham.


Mens de jubler i Lønstrup - er de skuffede i Tversted og Kjul

Foto: Henning Larsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er ikke alle steder i Hjørring, der er ramt af kysterosion, der får del i de millioner, Hjørring Kommune har fået til kystsikring.

- Vi er dybt skuffede over, at der ikke er penge til de områder, der er mest ramt af kysterosionen.

Sådan lyder det fra Kurt Trynskov, der ejer Aabo Camping i Tversted.

For fredag har Hjørring Kommune fået 6,3 millioner kroner til sandfodring ved kommunens vestvendte kyst. Sandfodringen skal ske på en 8,8 kilometer lang strækning, der ikke omfatter Tversted.

- Det er da skuffende, at når der kommer så mange penge, så er vi ikke tilgodeset. Og mange af de steder, der er nævnt, er der jo lavet hårdt kystsikring, siger campingpladsejeren.

De er dog ikke interesserede i hård kystsikring i Tversted, der vil skæmme landsskabet. De er tilgengæld interesserede i at få sandfodret deres kyst.

- Jeg er barnefødt i Tversted, og der var engang, hvor der var høje klitter nedenfor den blå kiosk, hvor man kunne ligge og sole sig og en strand på 50-70 meter. Men nu er alle klitterne væk. Og nu er der ikke ret meget bred strand tilbage, siger campingpladsejeren.

Her skal der sandfodres

Der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Man piller ved det naturlige flow

Samme holdning deler Arne Therkelsen fra Kjul Strand. Også her er de blevet forbigået, og han mener, at området på den måde bliver ramt dobbelt.

For ikke nok med, at der ikke skal sandfodres på strækningen, så bliver den naturlige barriere, der lægger sig ved molen i Hirtshals Havn, renset op og fjernet igen.

- Vi bliver dobbeltramt. Hvis man skal tro læren om tilblivelsen af Skagens Odde, er det jo ikke uden betydning, at de oprenser det sand, som Hirtshals Havn stopper. Vi har svært ved at forstå, at det skal suges op og sejles vestpå igen, lyder det fra Arne Therkelsen.

Se interview med Søren houmann, der er udvalgsformand i Hjørring Kommune.

Skagens Odde er en stor sandodde, der er blevet dannet indenfor de seneste 7000 år. Det er den ved, at enorme mængder af sand er blevet frigjort ved erosion af de kvartære lag langs Nørrejyllands vestkyst, for naturligt at blive transporteret til Jyllands nordende af bølger og strøm.

- Det er jo hans levebrød

Han er skuffet over, at det, han kalder naturkommunen Hjørring og havnen i Hirtshals, har fået dispensation til at sejle sandet vestpå.

- Det er jeg lidt uforstående overfor. For det er på grund af sandets naturlige flow, at Skagens Odde og Kjul eksisterer, og det naturlige flow afbryder man jo ved at føre sandet tilbage. Jeg kan næsten kun tænke, at erosionen på sigt bliver et endnu større problem, end det er i øjeblikket, siger Arne Therkelsen.

Sådan ser det ud, når der sandfodres.

Både i Tversted og i Kjul har det betydning for turismen i området, at de brede sandstrande ser ud til at være en saga blot - undtagen på de vindstille dage, som der ikke er mange af på vestkysten.

- Det var og er det, turisterne kommer efter. De, der ikke er kommet i området i mange år, tror, de er kørt forkert, når de kommer her, siger Kurt Trynskov fra Tversted, der bliver bakket op af Arne Therkelsen:

- De turister, der kommer her, kommer jo, fordi der har været en bred vesterhavsstrand med god adgang, der er en børnevenlig. Og det kan ikke undgå at blive påvirket. Min genbo er en campingplads, og det er jo hans levebrød det her. Vi har i forvejen ikke mange virksomheder og arbejdspladser her i vandkanten, siger han.