67-årig i nyt solouheld ved Dronninglund

Halvanden time efter et solouheld ved Dronninglund er endnu et solouheld sket få kilometer derfra.

En 67-årig mand er kørt til hospitalet efter et solouheld ved Dronninglund.

Uheldet er sket på samme vej som det solouheld, der skete tidligere på eftermiddagen. Der er dog ingen sammenhæng mellem de to hændelser, forsikrer vagtchefen ved Nordjyllands Politi.

Den 67-årige mand, som er fra lokalområdet, er kommet til skade ved uheldet, hvor han kørte ind i et træ. Han er ikke i livsfare.

Uheldet skete klokken 15.29. Halvanden time efter det første uheld.


Seneste nyt

fra Nordjylland