700.000 danskere så AaB banke Deportivo

Der var godt fyldt ud på sofarækkerne under AaBs første kamp i Uefa Cuppen.

Selvom der kun var omkring 8.000 tilskuere, der fulgte AaBs 3-0 sejr på Energi Nord Arena onsdag aften, så var der stor opbakning på sofarækkerne hjemme i stuerne.

AaBs første Uefa-Cup kamp vakte stor interesse, og det var ikke kun i Aalborg. Mange danskere så med, da DR1 transmitterede kampen i går aftes. 667.000 seere så første halvleg, og 672.000 så anden halvleg.

- Tallene er absolut tilfredsstillende, og jeg hæfter mig også ved, at kampen samlede henholdsvis 31 og 37 procent af de danskere, der havde åbnet for fjernsynet. Her var det vores mål at komme over 30 procent, siger projektchef Jan Rosendal fra DR Sporten til nordjyske.dk.

Det er ikke bestemt endnu, hvem der transmitterer returkampen om en uge. DR1 vil imidlertid ikke oplyse, hvor meget Tv rettighederne på den første kamp har kostet.

Det skriver nordjyske.dk.


Seneste nyt

fra Nordjylland