98-årig mand død efter fald

En 98-årig mand er afgået ved døden efter han natten til mandag forlod sit hjem på Terndrup Ældrecenter. Et fald fra en nærliggende skrænt er formegentlig skyld i dødsfaldet.

Personalet på ældrecenteret opdagede ved 2-tiden i nat, at manden havde forladt sin bolig. Personalet igangsatte straks en eftersøgning, der førte til at man 40 minutter senere, fandt manden livløs ved foden af en nærliggende skrænt. Personalet påbegyndte førstehjælp, men mandens liv stod ikke til at redde.

Nordjyllands Politi er nu gået ind i sagen, og et ligsyn senere i dag skal opklare om det er faldet ned af skrænten, der er skyld i dødsfaldet.


Seneste nyt

fra Nordjylland