AaB giver håret til Afrika
Otte AaB fodboldspillere har i dag doneret det meste af deres hårpragt til fordel for Afrika. I
Otte AaB-spillere lader lokkerne falde til fordel for Danmarks Indsamlingen.
Det er sådan set kun mindre end en måned siden Thomas Augustinussen blev klippet, men han vil gerne støtte en god sag, og derfor er han i frisørstolen i dag.
Otte AaB spillere står i dag i kø for at blive klippet hos frisør Artistic Gentlemen Only i Aalborg. De betaler hver 330 kroner for studsningen og alle pengene går til Danmarks Indsamlingen.
- Der er ikke noget værre end at se folk der lider. Klipningen går til et godt formål, og det vil jeg selvfølgelig gerne støtte, siger Thomas Augustinussen.
Frisør Line Boe er vant til fodboldhår. Hun er allerede fast frisør for mange af AaB-spillerne, og det er tilsyneladende hende, der al magten over fodboldhåret i Aalborg.
- Spillerne er ikke ret forfængelige. Jeg bestemmer stort altid hvordan de skal klippes, så man kan godt sige at det er mig der bestemmer fodbold hårmoden i Aalborg, siger Line Boe.
Danmarks Indsamlingen støtter i år 12 projekter i 11 afrikanske lande, der skal skabe fundament for en bedre tilværelse og fremtid for nogle af verdens fattigste mennesker.
21 afrikanske lande syd for Sahara befinder sig i en akut fødevarekrise, og op mod 340 millioner mennesker i Afrika mangler adgang til basale fornødenheder som rent drikkevand.