AaB Håndbold vandt tæt topbrag
AaB Håndbold trak sig lørdag sejrsrigt ud af topopgøret mod KIF Kolding i herrernes CBB Mobil Liga med en smal 31-28-sejr på udebane.
AaB Håndbold vandt en yderst seværdig og tæt herredyst over KIF Kolding med 31-28 i lørdagens topopgør i CBB Mobil Ligaen.
AaB's gæster var kampen igennem det stærkeste hold, og hjemmeholdet haltede hele tiden et par mål bagefter. Men AaB Håndbold blev midt i anden halvleg svækket i forsvaret, da Mattias Gustafsson fik marchordre efter tre udvisninger i kampen, og fra da af fik KIF Kolding langsomt ædt sig ind i kampen.
Fem minutter før tid kom KIF Kolding på 27-27. Men med lidt over to minutter tilbage brændte en ellers velspillende Bo Spellerberg på Kolding-holdet et straffekast, og udeholdet bragte sig efterfølgende foran med tre og siden fire mål og kørte sejren i hus.
/ritzau/