AaB-Sampdoria direkte på tv

Hungrende AaB-fans, som ikke kan komme på stadion får mulighed for neglebidende spænding alligevel. Kampen bliver vist direkte på tv.

Det er nu faldet endeligt på plads, at TV3+ sender direkte fra AaB's spændende returkamp i UEFA Cup'en mod Sampdoria, skriver aabsport.dk.

Kampen afvikles torsdag den 4. oktober på Aalborg Stadion kl. 19.00.

Med 2-2 i det første møde i Genoa har AaB alt at spille for i returopgøret. Her kan nordjyderne nøjes med 0-0 eller 1-1 og dermed sikre sig sensationel adgang til UEFA Cup'ens gruppespil.


Seneste nyt

fra Nordjylland