AaB trækker 2. divisionsklub i pokalen

De forsvarende pokalmestre fra AaB skal møde 2. divisionsklubben Odder i fjerde runde af DBU Pokalen.

På papiret venter der de forsvarende pokalmestre fra AaB en overkommelig modstander i fjerde runde af pokalturneringen. Fredagens lodtrækning parrerede nemlig nordjyderne med Odder fra 2. division.

AaB, som er det eneste tilbageværende nordjyske hold i turneringen, skal på besøg i Odder i begyndelsen af december, hvor ottendedelsfinalerne i pokalturneringen spilles.

De forsvarende pokalmestre sikrede sig billetten til ottendedelsfinalerne torsdag aften, hvor Thomas Augustinussen i den forlængede spilletid sikrede AaB en 1-0-sejr på udebane mod Vejle Boldklub.


Seneste nyt

fra Nordjylland