AaB'er glad for indsatsen mod Tyskland

Den nye AaB'er Kjetil Wæhler, fik i går pudset selvtilliden af, da han med det norske landshold var med til at slå Tyskland.

Den nye AaB'er Kjetil Wæhler spillede hele kampen i Norges midterforsvar, da de i går aftes slog Tyskland med 1-0. Kjetil Wæhler er glad for det overraskende resultat.

- Det var selvfølgelig en stor oplevelse at slå Tyskland, men det skal dog siges, at de har spillet bedre kampe. Men det er sjældent de taber på hjemmebane, så det var et stærkt resultat, siger Wæhler til Nordjyske.

Kampen mod Tyskland var Kjetil Wæhlers sidste inden næste uges kamp mod Deportivo La Coruna i UEFA Cuppen.


Seneste nyt

fra Nordjylland