Aalborg fik tæsk i Holstebro
Team Tvis Holstebro hev en 8-måls sejr hjem mod Aalborg Håndbold.
Aalborg Håndbold var aldrig i nærheden af sejren i onsdagens kamp mod Team Tvis Holstebro, der endte 31-23 til hjemmeholdet.
Med nederlaget, der var Aalborg Håndbolds tredje i sæsonen, bliver nordjyderne overhalet af netop Team Tvis Holstebro, og indtager nu ligaens øjeblikkelige sjetteplads med 8 point.
Efter en solid første halvleg var Team Tvis Holstebro foran med hele 16-10 ved pausen, og selv om det blev mere jævnbyrdigt i anden halvleg, kunne Aalborg Håndbold aldrig vriste sejren ud af vestjydernes hænder.
Aalborg Håndbold forsøgte ellers desperat at komme tilbage i slutfasen, men der blev brændt for mange oplagte scoringsmuligheder.
Tidligere onsdag vandt sidste sæsons store overraskelse, Mors-Thy, med 32-24 på udebane over bundholdet TMS Ringsted, som fortsat er uden en sejr i ligaen. Mors-Thy har fire point efter syv kampe.