Supermarkederne kan mindske madspildet markant, hvis de bruger automatiske indkøbssystemer.
Automatiske indkøbssystemer i supermarkeder og købmandskæder kan reducere madspild med ti procent – eller hvad der svarer til 45 ton mad hver dag året rundt.
Hvert år oplever den danske detailhandel et samlet madspild på 163.000 ton. Men hvis supermarkedskæder brugte automatiske indkøbssystemer til alle deres varer, ville det kunne mindske mængden af madvarer, der skal kasseres med ti procent. Det svarer til 45 ton mad hver dag. Det viser en ny ph.d.-afhandling, der er udarbejdet af Kasper Kiil fra Institut for Materialer og Produktion på Aalborg Universitet.
I dag benytter en del større dagligvarekæder automatisk vareregistrering og indkøb af tørvarer, det vil sige varer som konserves, tørret pasta og andet, der har en lang holdbarhed. Men for letfordærvelige fødevarer som frugt og grønt, fersk kød og mejerivarer, sker den løbende optælling og varebestilling manuelt. Og det er ikke nogen fordel.
- Optælling, tjek af udløbsdatoer og genbestilling bliver mere effektivt og nøjagtigt, hvis det sker automatisk. Det kan i sidste ende betyde, at butikkerne vil skulle kassere færre madvarer, fordi salgsdatoen er blevet overskredet, fortæller Kasper Kiil.
En af årsagerne til, at det vil være en god ide at gøre indkøbsarbejdet elektronisk, er, at computere kan håndtere meget mere data end mennesker, og at de lynhurtigt kan genkende forbrugsmønstre i forskellige varegrupper både med hensyn til geografi og sæsonudsving.
Bestiller hjem på mavefornemmelse
I dag bliver indkøbene af varer med kort udløbstid besluttet af mennesker, der bruger deres erfaring og mavefornemmelse til at bestille varer hjem fra lageret med. Men hvis man lader kommunikationen mellem centrallageret og de enkelte butikkers indkøbssystemer ske elektronisk, kan man dels sikre sig, at der ikke bliver bestilt mere, end man kan forvente at sælge inden datoen udløber og dels at det altid er de varer, der har kortest udløbstid, der først kommer derhen, hvor forbruget er størst.
- Hvis man for eksempel har en sending minimælk med kort udløbstid på lageret, vil det give god mening at sende den ud til de butikker, hvor der er størst omsætning af den og ikke til den butik, der sælger mest sødmælk, og hvor minimælken står længere på hylderne, siger Kasper Kiil.
Med en mere nøjagtig viden om, hvad man kan sælge hvor og hvornår, kan butikkerne samtidig reducere deres indkøb og skære ned på lagerpladsen. Derudover vil det betyde mindre transport af varer, der alligevel ender med ikke at blive solgt.
Investering er hurtigt tjent hjem
Kasper Kiils undersøgelse tager udgangspunkt i et indkøbssystem med en algoritme, der fungerer på samme måde som den, butikkerne allerede bruger til tørvarer. Det viser, at den gennemsnitlige besparelse ligger på mellem fire og ti procent. Og det er mere end nok til at supermarkederne bør investere i den nødvendige teknologi til at kunne automatisere ferskvareindkøbene, mener han.
- Hvis man ser på, hvor det største madspild sker, er det ikke i forhandlerleddet, men hos forbrugerne. Automatiske indkøbssystemer vil betyde at varerne står kortere på hylderne og kommer hurtigere frem til forbrugerene. Så udover at mindske spildet i butikkerne med ti procent, vil det i sidste ende også betyde, at spildet bliver mindre i de private hjem, fordi varerne er friskere, når de kommer ud i folks køleskabe, siger Kasper Kiil.
En af ulemperne ved et mere automatiseret indkøbssystem er dog, at vores indkøbsvaner ikke er 100 procent forudsigelige. Systemet kan ikke på forhånd regne ud præcis, hvad vi alle sammen gerne vil have til aftensmad, eller hvad vi lige får lyst til, når vi står foran køledisken, men det er ikke noget stort problem, mener Kasper Kiil.
- Undersøgelsen viser, at hvis vi skal mindske madspildet med ti procent, falder sandsynligheden for at en specifik vare er tilgængelig fra 98 til 94 procent. Men det betyder ikke nødvendigvis, at butikken mister et salg. Andre undersøgelser viser nemlig, at vi som regel blot vælger et lignende produkt i stedet. Hvis der ikke er mere hakket oksekød med en fedtprocent på 4-6, vælger de fleste af os at tage en med 8-12 procent i stedet. Det går vores verden ikke under af, siger han.
