Aalborg Freja fik pokalprygl af AGF

Aalborg Freja tabte med 0-5 i DBU Pokalens anden runde.

Aalborg Freja var onsdag aften på besøg i Aarhus for at møde AGF i anden runde af DBU Pokalen. Det blev som ventet et nederlag til nordjyderne, der tabte med 0-5.

De fem mål blev alle scoret i første halvleg. AGF's Danny Olsen scorede hattrick, mens Morten Duncan Rasmussen satte to kasser ind bag Aalborg Frejas keeper.

Heldigvis for Aalborg Freja blev proppen sat i anden halvleg, og der blev ikke lukket flere mål ind - nordjyderne må dog konstatere, at miraklet i Aarhus udeblev.

Pokalkampen blev spillet på Ceres Park i Aarhus efter ønske fra Aalborg Freja.


Seneste nyt

fra Nordjylland