Aalborg Håndbold fyrer træner
Foto: Jesper Lange
Aalborg Håndbold har med øjeblikkelig virkning opsagt samarbejdet med klubbens træner Jakob Vestergaard.
Fredag aften tabte Aalborg Håndbold 29-23 til Viborg på udebane i en kamp, hvor spillerne absolut ikke præsterede. Den kamp blev træner Jakob Vestergaards sidste i spidsen for holdet.
- Vi finder ikke, at holdets spillemæssige niveau er der, hvor vi kan forvente det, og vi har over de seneste uger ikke set de fornødne fremskridt i træningslokalet og i kampene. Vi har et hold, der har kvaliteterne til at spille med i toppen af ligaen og for, at det skal lykkes, skal vi fungere som et hold. Det har desværre udviklet sig i negativ retning kulminerende med den katastrofale indsats i Viborg fredag aften. Derfor skrider vi til handling nu for at komme på rette kurs og indfri klubbens ambitionsniveau, siger direktør Jan Larsen i en pressemeddelelse.
Per Jessen og den nuværende assistenttræner, Morten Secher, overtager midlertidigt ledelsen af holdet.