Aalborg KFUM tvangsnedrykkes til Jyllandsserien

 Aalborg KFUM tvangsnedrykkes til Jyllandsserien

Alborg KFUMs håndboldkvinder bliver tvangsnedrykket til Jyllandsserien. Straffen kommer fordi Aalborg DH stillede med KFUMs hold i en ligakamp mod Esbjerg

Da Aalborg DH sidst i marts tørnede ud mod Esbjerg led de et sviende nederlag på ikke mindre end 48-16. Men det var en god grund til: ADH ville spare sine stjerner og sendte derfor lillesøster som 2. hold.

Det bliver Aalborg KFUM nu straffet for og tvangsnedrykkes til Jyllandsserien

- Jeg tænkte, hvad sker der her. Jeg forstod intet af det, siger Peter Skram, formand for Aalborg KFUM.

Aalborg KFUM fungerer som moderklub for Aalborg DH, som så til gengæld har ret til at bruge spillere fra KFUM. Den ret benyttede ADH sig af i den sidste kamp mod Esbjerg, fordi holdet var sikret en plads i semifinalerne og derfor ville spare sine spillere

- Det var ikke den smarteste løsning af ADH. Nu er det os, som står som syndebukke, siger Peter Skram til TV2/NORD.

Aalborg KFUM har ikke fået nogen forklaring fra Dansk Håndbold Forbund. Men i turneringsudvalget i DHF mener man at tvangsnedrykkelsen er helt berettiget, da Aalborg KFUM ikke har givet en tilstrækkelig redegørelse til DHF.

Aalborg KFUM vil nu anke Dansk Håndbolds Forbunds beslutning om at de skal tvangsnedrykkes, men hvis de ikke får medhold frygter de, at flere unge spillere vil forsvinde fra klubben.


Seneste nyt

fra Nordjylland