Aalborg klar guldkamp
Både på og udenfor banen er Aalborg klar til dagens guldkamp mod Brøndby. Masser af politifolk og 70 kontrollører står klar til at holde ro og orden.
Mens AaB har fokus på tre point og dermed guld til holdet, er både politiet og kontrollørerne klar til at styre slaget udenfor grønsværen.
70 kontrollørere på Energi Nord Arena i Aalborg er klar til at tage op imod 1000 Brøndby-fans. De forventer dog slet ikke så mange blå gule. Ifølge Brøndbys officielle fanklub kommer der kun en fanbus.
Nordjyllands Politi regner på forhånd ikke med de store problemer, selvom Brøndbyfans jævnligt skaber en masse uorden, når de er på udebane. Senest da Brøndby besøgte AGF og Århus blev flere fans anholdt, og der blevet begået hærværk for over en million kroner hos DSB.
Politiet vil ikke fortælle, hvor meget mandskab der kommer gaden. AaB-Brøndby er klassificeret som en højrisikokamp.
Der er kick-off på kampen klokken 20.30.