Aalborg Kommune skeptisk over for flertalsstyre
Både i København og Århus ser man fordele i at ændre styreformen, så det politiske flertal sætter sig på alle borgmesterposter. Odense og Aalborg er skeptiske
Borgmestre i København skal enten være røde eller blå. Det mener overborgmester Ritt Bjerregaard (Soc.dem.), der benytter demokratiets dag til endnu en gang at kritisere den kommunale styreform for at være ude af takt med tiden.
- Styreformen mudrer det politiske ansvar og svækker mindretallets muligheder for at udfylde rollen som kritisk opposition og føre kritisk kontrol og tilsyn med forvaltningerne. Det er et alvorligt demokratisk problem, som københavnerne ikke kan være tjent med, skriver hun i et nyhedsbrev.
Overborgmesteren ønsker i stedet at indføre flertalsstyre som på Christiansborg, så alle syv borgmesterposter besættes af de partier, der danner "regering" på Rådhuset. I dag fordeles posterne mellem alle partier efter størrelse.
Hun får støtte fra sin partifælle i Århus, borgmester Nicolai Wammen (Soc.dem.). I den jyske hovedstad har man allerede nedsat en arbejdsgruppe, som skal vurdere, hvilke fordele og ulemper der vil være ved at modernisere det såkaldte magistratstyre.
- Fordelen ved at lave en ny styreform er, at det vil blive mere gennemsigtigt for borgeren, hvem der har ansvaret for de beslutninger, der bliver truffet i kommunen, siger Wammen, der personligt synes, at det er spændende at se på det lokale demokrati med nye øjne.
Men hverken i Aalborg eller Odense ser byens borgmestre grund til at ændre styreformen.
- Jeg oplever ikke store vanskeligheder med styreformen. Tværtimod ser jeg en fordel i, at vi konstituerer os bredt og dermed også får et bredt samarbejde, siger Odenses borgmester, Jan Boye (Kons.). Han mener dog, at man med fordel kunne modernisere den administrative opbygning i magistratstyret, så kommandovejene bliver mere tydelige.
I Aalborg afvises en ny styreform også, fordi her fungerer demokratiet "perfekt".
- Det er vigtigt, at mindretallet i kommunerne får nogle vigtige poster, fordi det fremmer samarbejdet. Hos os har vi et kollegialt forhold på tværs af partierne, og det er grobund for de bedste beslutninger, siger Henning G. Jensen (Soc.dem.).
En af grundene til, at Ritt Bjerregaard gerne så styreformen ændret, skyldes også, at kommunen har haft alvorlige problemer med økonomistyringen.
- Det økonomiske rod i kommunens Børne- og Ungdomsforvaltning havde aldrig fået lov til at løbe løbsk, hvis der havde været en klar politisk ansvarsfordeling og en bidsk opposition, som kunne holde den daværende borgmester ansvarlig, skriver borgmesteren.
En ny styreform kræver dog en hjælpende hånd fra regeringen. Og indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre) har tidligere afvist at ændre et eneste komma i styrelsesloven.
/ritzau/