Aalborg Lufthavn undersøger for luftforurening

 Aalborg Lufthavn undersøger for luftforurening

Skræmmende tal fra Københavns Lufthavn, får nu Aalborgs Lufthavn til at undersøge luften på arbejdspladserne ved flyene.

Måske lurer der en usynlig fare for bagageportørerne og andre medarbejdere ude ved flyene i Aalborg Lufthavn.

En ny undersøgelse foretaget af Økologisk Råd, viser at koncentrationen af de særdeles farlige ultrafine partikler fra dieselkøretøjer og jetmotorer er ti gange højere i Københavns Lufthavn end en af Danmarks mest trafikerede veje - H.C. Andersens Boulevard ved Rådhuspladsen i København.

- Det er noget man skal tage meget alvorligt, og de tal her fra undersøgelsen overraskede mig meget. Man ved jo at disse partikler fra dieselkøretøjer øger risikoen for kræft, blodpropper, hjertekarsygdomme og luftvejslidelser, udtaler ekspert i luftforurening, Kåre Press-Kristensen, fra Det Økologiske Råd.

- Det er selvfølgeligt ikke sandsynligt at det er ligeså alvorligt i Aalborg, men selvom det bare en tiendedel så slemt som København, så er det jo alvorligt nok, slår Kåre Press-Kristensen fast.


Seneste nyt

fra Nordjylland