Aalborg Zoo: Orangutangerne har fået en lille pige

Aalborg Zoologiske Have har fået en ny pige i familien. Det er en lille orangutangunge, der i dag blev navngivet.

I Aalborg Zoologiske Have har de fået en orangutangunge. Den skulle tirsdag navngives, og det var Lone Dröscher Nielsen, der er kvinden bag verdens største rehabiliteringscenter for orangutanger og kommer fra Aabybro, der stod for det.

Navnet blev Zenta.

- Vi har valgt navnet Zenta, det er indonesisk, og det betyder smuk. Og det er bare at kigge på hende, så ved man, hvorfor hun skal hede det. Hun er jo en smuk bette en, siger Mikkel Riis Kibsgaard, der er dyrepasser i Aalborg Zoo.


Seneste nyt

fra Nordjylland