Aalborgforsker: Kontrolsamfund svækker tilliden
Ifølge Johannes Andersen mister vi mere og mere tillid til hinanden, jo mere vi bliver kontrolleret.
Lektor i statskundskab Johannes Andersen mener, at vi er på vej mod et kontrolsamfund, som er i gang med at svække vores tillid til både offentlige institutioner og til hinanden.
Er man blevet blitzet i fartkontrollen eller snuppet uden busbillet, kender man nok først og fremmest ærgrelsen over at være "gået i fælden". Men mange kan måske også nikke genkendende til følelsen af et lille håb om, at bilisten, der netop har overhalet én for fulde gardiner ud af landevejen, lige om lidt vil blive snuppet i en fotofælde. Eller håbet om, at der om lidt træder en kontrollør ind i bussen, nu hvor man selv har købt billet, men man ved, at sidemanden ikke har.
Ifølge lektor i statskundskab Johannes Andersen fra Aalborg Universitet er det en logisk tankegang, fordi man jo ikke må køre for stærkt, og det er ret usolidarisk at forsøge at snyde sig gratis med bussen. Men han mener samtidig, at det skaber en spiral, hvor vi hele tiden vil have mere kontrol.
- Vi er en del borgere, som har fået de der små bøder, fordi vi har glemt et eller andet. Det skaber noget hos os som borgere, nemlig at hvis jeg oplever, at jeg bliver kontrolleret, og jeg ved, at en anden, som ikke har billet, ikke bliver kontrolleret, så begynder jeg at tænke, at der skal mere kontrol til, siger Johannes Andersen.
Øget kontrol fører til mere mistillid
Hans udtalelser kommer efter, at Søndagsavisen har offentliggjort tal fra busselskabet Movia, DSB og politiet, som viser, at antallet af kontrolafgifter i bus og tog samt fartbøder på vejene er steget voldsomt i løbet af de seneste år. Det skyldes skærpet kontrol i busser og tog og mange flere fotovogne og fartkontroller på vejene.
Hvis vi oplever, at flere og flere bliver kontrolleret, så tænker man, nogen er ude på at snyde systemet
Johannes Andersen, lektor i statskundskab
Ifølge lektoren er grunden til den øgede kontrol, at mange af os er kritiske i forhold til en række offentlige institutioner, som gennem synlig kontrol vil vise, at de er effektive. Og det kan jo være godt nok at fange fartsyndere og bussnydere, men det er også med til at underminere den grundlæggende tillid, vi traditionelt har til hinanden i et velfærdssamfund som det danske, mener Johannes Andersen.
- Vi er vant til at tænke, at i et velfærdssamfund som vores, der er der ingen, der snyder. Det kan ikke betale sig, og vi får alle sammen til dagen og vejen, hvis vi har problemer. Men hvis vi oplever, at flere og flere bliver kontrolleret, så er det jo, man tænker, at der åbenbart er nogen, der er ude på at snyde det her system, og så begynder man at have mistillid til hinanden, siger han.
Mistilliden er på vej frem i Danmark
Johannes Andersen forklarer, at mistilliden generelt er stigende i Danmark. En meget omdiskuteret institution er Skat. Efter skandalesager om skattesnyd og bøvl med it-systemerne, har Skat ikke vist, at de er i stand til at kontrollere borgernes selvangivelser og indbetalinger.
- Det betyder, at der opstår en mistillid til Skat, og der opstår også en mistillid til andre borgere, for er de nu ude på at snyde og udnytter den situation, at Skat faktisk ikke er i stand til at kontrollere dem, siger Johannes Andersen.
Det er ikke fordi, kontrol er en ny ting. Men ifølge Johannes Andersen er problemet, at der i dag udføres punktvis kontrol og stikprøvekontroller. Eksempelvis kan man ikke være sikker på, om man møder en kontrollør i bussen eller en fotovogn på vej til arbejde. Havde der været en totalkontrol, var billedet nok et andet.
- Når alle bliver kontrolleret, er det en form for service. Det er den gode, rare, DSB-mand, der kontrollerer billetten og anviser en plads og med et smil siger "velkommen til toget, må jeg se billetterne". Det var selvfølgelig en myndighed, der kom gennem toget og sørgede for ro og orden, men det var også en service, siger Johannes Andersen.
Langt mellem Danmark og korrupte lande
Selv om mistilliden er vokset i Danmark, er vi ikke kørt helt af sporet, som man ser det i andre lande, hvor tilliden er meget tættere på nul. Men jo mindre tillid, der er i et samfund, jo større risiko er der også for, at det bliver korrupt.
- Hvis man ikke har tillid til hinanden, begynder man at vælge sin egen strategi, og korruption er jo en af de ting, der gør, at hvis man ikke har tillid til, at man har sine rettigheder og får det, man skal have, så kan man jo betale sig fra det. Hvis man tager det russiske samfund, hvor man statistisk set har en meget meget lav tillid, der har man også en rigtig rigtig høj korruption.
Spørgsmålet er, om korruption begynder at blive et reelt problem i Danmark. Det er det ikke endnu, gudskelov.
Johannes Andersen, lektor i statskundskab
- Spørgsmålet er, om korruption begynder at blive et reelt problem i Danmark. Det er det ikke endnu, gudskelov. Men andelen af folk, der siger, at vi har da korruption i Danmark, den er voksende.
