Aalborgs pensionister er vrede på byrådet
Ældremaden skal stige igen, hvis det står til Aalborg Byråd. Det bliver i så fald fjerde gang på tre år. Det giver en stigning på 37%.
Pensionister dårligt behandlet
Pensionisterne føler sig dårligt behandlet i sagen om den varslede stigning, og formanden for Ældrerådet Niels Ove Christensen langer ud efter Aalborg Kommune.
Pensionister ude af takt
Rådmand Tina French Nielsen melder hus forbi og mener derimod, at pensionisterne er ude af takt med virkeligheden.
Pristjek
TV2/Nord har tjekket prisen for ældremad i de nordjyske kommuner.
Her viser det sig, at Aalborg på nuværende tidspunkt ligger i den lave ende.
Med den varslede stigning, vil prisen for ældremad til de aalborgensiske pensionister blive kr. 48,50 pr. måltid.
prisen hos de nordjyske kommuner:
Brønderslev 39,25-58,75 kroner
Aalborg: 42 kroner (stiger til 48,50)
Frederikshavn: 49 kroner
Morsø: 49 kroner
Mariagerfjord: 50 kroner
Vesthimmerland: 50 kroner
Hjørring: 50,25 kroner
Jammerbugt: 51 kroner
Rebild: 51,40 kroner
Thisted: 52 kroner