Ældre risikerer tvangsflytning

 Ældre risikerer tvangsflytning

Beboere på to ældrecentre i Frederikshavn Kommune skal måske tvangsflyttes. Udgifterne på socialområdet er eksploderet på i Frederikshavn Kommune. Derfor foreslår forvaltningen at to ældrecentre lukkes.

86-årige Adolf Vejrum havde håbet at Præstbro Ældrecenter skulle være hans sidste hjem. Men nu risikerer han at blive tvangsflyttet.

- Jeg vil være her, siger han til Tv2/Nord.

Socialforvaltningen foreslår blandt andet at Ålbæk og Præstbro Ældrecentre skal lukkes og 16 ældre skal tvangsflyttes. Det sker fordi Frederikshavn Kommune har udsigt til en ekstraudgift på 30 millioner kroner på socialområdet.

En lukning af de to ældrecentre vil give en årlig besparelse på 2 x 500.000 kroner.

Forvaltningen vil også bruge grønthøstermetoden og generelt spare to procent på både ældre og handicapomådet.

Socialudvalget i Frederikshavn Kommune skal drøfte 20 spareforslag på onsdag.


Seneste nyt

fra Nordjylland