Al Gore og sikkerhed
Der er skruet ned for sikkerheden, når den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore i aften besøger Frederikshavn
Selv om Al Gore er en af verdens mest kendte mænd, så var det den tidligere sovjetiske leder Gorbatjov, der krævede ekstra sikkerhedsmæssige foranstaltninger.
Efter den tidligere Sovjet-leder i går meldte afbud på grund af sygdom, så har Nordjyllands Politi og Politiets Efterretningstjeneste justeret i sikkerhedsberedskabet og procedurer. Og der er justeret nedad.
- Sikkerhedsvurderingen på Al Gore er rimelig lav. Der er ikke noget, der tyder på, at der er nogen trusler eller andet, vi skal være særligt opmærksomme på, siger politikommissær fra Nordjyllands Politi i Frederikshavn Kurt Kristensen.
Han understreger, at der vil være politi til stede både inde i Arena Nord, hvor arrangementet finder sted, og uden for.
- Der er tilstrækkeligt med politi, vi er dækket ind, tilføjer Kurt Kristensen.
Al Gore kommer sidst på eftermiddagen til Frederikshavn i selskab med nogle af sine egne private sikkerhedsfolk, og ud fra en sikkerhedsmæssig vurdering hos politiet er at han betegne som enhver anden VIP-gæst.