02:44

1 af 2

Alternativ behandling hitter i Nordjylland

Stor interesse for Lydhealing, nålefri akupunktur, Vølveklarsyn og andre alternative behandlingsformer på KROP-SIND-ÅND helsemesse i Aalborg.

Alternative behandlingsformer af alle arter var i denne weekend rykket på KROP-SIND-ÅND Helsemesse i Aalborg Kongres og Kultur Center i Aalborg. Messen, der rejser rundt i hele landet, oplever, at nordjyderne er den del af befolkningen, der er mest nysgerrige på nye behandlingsformer, og på dagens messe var der rig mulighed for at få tilfredsstillet den nysgerrighed.

- Det er et virkelig interesseret publikum, vi har i Nordjylland. Her har vi den største procentdel af vores gæster, der går til foredrag. De er nysgerrige og meget ivrige efter at fordybe sig, siger messearrangør Susanne Mehl Bengtson.

Messen har kørt hele weekenden, hvor standene blandt andet har introduceret gæsterne for akupunktur med stemmegafler, drømmetydning og clairvoyance, der blot er nogle af de i alt 85 alternative behandlingsformer dette års helsemesse.

Herover kan du se reportagen fra messen hvor TV2/Nords reporter afprøvede lydhealing.